Var du klar over, at kalium er et essentielt mineral, der bidrager til både nervesystem, normal hjerterytme og til at yde de bedste præstationer i sport? Vidste du også, at hyppige tegn på kaliummangel er træthed, muskelkramper og forstoppelse? Hvis du gerne vil pleje din krop og bekæmpe træthed eller muskelkramper, så er det en god ide at læse med her.
Hvad er kalium?
Kalium er et mineral, der i kroppen fungerer som en elektrolyt. Dette er måske et ord, du er bekendt med fra sportens verden, og det er der en god grund til. Elektrolytter er nemlig essentielle for kroppen, fordi de bidrager til at opretholde væske- og saltbalancen i kroppen.
Udover kalium, findes der flere forskellige elektrolytter, som inkluderer natrium, calcium (kalk), klorid, magnesium og fosfat. Kalium er især vigtig, fordi det virker både inde i og omkring cellerne, for at cellerne kan fungere både optimalt og normalt hver dag. Faktisk findes op til 98% af kalium i din krop inde i cellerne, og bidrager til deres normale funktion.
Det er vigtigt at få dækket sit daglige behov for kalium. For hver gang du tisser eller dyrker motion, så falder dit kaliumniveau. Hvis ikke det erstattes i kroppen, så kan det føre til symptomer som svimmelhed, hovedpine, muskelkramper og dårligere præstationsevne. Dette er tilfældet uanset om du er sportsudøver eller ej.
Netop derfor er der mange sportsudøvere, der tilføjer elektrolytter til deres vand, så de kan yde mest. Ligeledes er der mange der tager kaliumtilskud som supplement til deres måltider for at undgå kaliummangel. Køb Kalium-tilskud her.
Hvad er kalium godt for?
Vi har nævnt at kalium er vigtigt for væsken i kroppen, så cellerne kan fungere optimalt. Men det er lidt en underdrivelse. Kalium er essentielt for kroppen og for dit generelle velvære, for hvis cellerne ikke er sunde og hydrerede, så fungerer de eller du bare ikke særlig godt.
Dette skyldes, at cellerne ikke kan opretholde og bidrage til normal funktion af din krop, hvis ikke der er den rigtige salt- og væskebalance. Kalium er således essentielt for blandt andet at bidrage til:
- Normal funktion af nervesystemet ved at opretholde væskebalance i nervecellerne, samt opretholdelse af immunforsvaret
- Normal funktion af musklerne, og særligt hvis du er sportsudøver og afhængig af høj muskelpræstation
- Vedligeholdelse af normalt blodtryk og dermed vedligeholdelse af normal hjertefunktion
- Vedligeholdelse af kroppens evne til at producere kollagen, der er med til at bidrage til opretholdelse af knogler og hud
Det er derfor ikke til at være i tvivl om, at kalium er vigtigt for kroppen. Fordi kroppen udskiller kalium let og hurtigt, som nævnt når du tisser eller dyrker motion, så er det vigtigt at holde øje med, at du ikke mister for meget.
4 symptomer på kaliummangel
Kaliummangel er noget, du skal være ekstra opmærksom på, da det har en betydning for flere af kroppens vigtigste funktioner. Men hvordan opdager man, at kroppen mangler kalium? For at gøre det let for dig har vi har samlet en række kaliummangel-symptomer, som viser, at kroppen skriger efter mere kalium:
1. Muskeltræthed og muskelkramper
Et normalt symptom på kaliummangel er muskeltræthed eller muskelkramper. Hvis du ikke har nok kalium i kroppen til at opretholde væske og saltbalance, så kan det forstyrre dine cellers evne til at kommunikere og sende tydelige signaler fra hjernen til musklerne. Det betyder, at de signaler, som din hjerne forsøger at sende, ikke bliver modtaget korrekt og kan derfor forårsage kramper og trætte muskler.
2. Træthed og hovedpine
Et andet symptom på kaliummangel er, at du oftere og mere konsekvent føler dig træt, har hovedpine eller føler udmattelse. Dette symptom bygger på det første. En svagere muskelfunktion og dårlige signaler mellem cellerne kan betyde, at kroppen er nødt til at bruge sin energi på musklerne, hvilket gør, at du vil føle dig træt.
3. Forstoppelse
Et andet hyppigt kaliummangel-symptom er forstoppelse og i nogle tilfælde også oppustethed. Dette skyldes igen, at signalerne fra hjernen til dine indre organer er svagere, og dermed kommer fordøjelsen til at tage væsentligt længere tid. Dette symptom kan være forårsaget af vanddrivende medicin, fordi det øger udskillelsen af kalium.
4. Hjerterytmeforstyrrelse
Det mest skræmmende og mest alvorlige symptom på kaliummangel er dog ændringer i hjerterytmen, som bedst beskrives ved, at hjertet glemmer et hjerteslag eller pludselige ændrer rytme uden en egentlig grund. I værste tilfælde kan dette bidrage til et hjertestop. Dette skyldes, at den elektroniske kommunikation mellem cellerne er gået i kludder, fordi væske og saltbalancen ikke er god nok til at sende stabile signaler igennem kroppen.
Det kan du gøre ved kaliummangel
Kaliummangel ses heldigvis ikke særligt ofte, fordi det generelt er let at optage den mængde kalium, vi har brug for i vores mad. Det er dog vigtigt, at du spiser en nærende og varieret kost, der indeholder frugter og grøntsager hver dag.
Det er dog stadig en god ide at tilføje et kaliumtilskud til dine daglige vaner, da kaliummangel kan have store konsekvenser. Fordi det er forholdsvist nemt at få nok kalium i din kost, så er kaliummangel-symptomer noget du bør reagere hurtigt på, og gerne ved at tale med din læge.
Og et godt råd med på vejen: hvis du har svært ved at holde væske eller mad i dig (uanset vi taler den ene eller anden vej), så kan det være en god ide at snakke med lægen, om du bør tage ekstra kalium. Ligeledes kan det være godt at tale med lægen om, hvis du tager medicin som er vanddrivende. Dette er udelukkende fordi, det øger udskillelsen af kalium og derfor også øger risikoen for kaliummangel.
Ofte stillede spørgsmål om kalium:
Her nedenfor giver vi dig et overblik over de mest stillede spørgsmål, som vores kunder har om kalium, så du kan få et hurtigt overblik over de mange fordele ved mineralet:
Hvilke sygdomme giver lavt kalium?
Sygdomme såsom diarré og opkast øger risikoen for kaliummangel, fordi de dehydrerer kroppen. Ligeledes kan individer med problemer med metabolisme, nyreproblemer eller hormon ubalancer også bidrage til øget risiko for kaliummangel.
Hvor meget kalium skal man tage om dagen?
De fleste optager tilstrækkeligt kalium i deres diæt, men som tommelfingerregel anbefales det at:
- Mænd indtager 3,5 gram per dag
- Kvinder indtager 3,1 gram per dag
Hvilken normalværdi har kalium?
Normale kalium-niveauer ligger på mellem 3,5 og 4,6 mmol/L, og dette måles i en blodprøve.
Hvad er symptomerne på kaliummangel?
Blandt de hyppigste symptomer på kaliummangel er træthed, hovedpine, muskeltræthed, muskelkramper, forstoppelse og oppustethed. Et andet kaliummangel symptom er hjertearytmi, men dette viser sig sjældent.
Er der sammenhæng mellem kaliummangel og kræft?
Kaliummangel giver ikke kræft, og kaliummangel er ikke nødvendigvis et symptom på kræft. Fordi kalium er så vigtigt for kroppen og for opretholdelse af livsvigtige funktioner, kan enten forhøjet eller for lavt kalium i kroppen være en indikator af, at der er noget galt. I mange tilfælde vil det være kaliummangel i sig selv, der er problemet, men der kan være noget underliggende bag, hvoraf kræft er en af mange muligheder. Ligeledes er det ikke unormalt, at nogle kræftformer eller kræftbehandlingsformer kan bidrage til kaliummangel, fordi de kan bidrage kroppens evne til at optage eller holde på væske.