Alle hverdage | 09:00 til 17:00

WeightWorld

Behovet for vitaminer og mineraler ændrer sig med alderen: Unge, voksne og seniorer

Er du forvirret over, hvad din krop har brug for af vitaminer og mineraler? Det kan vi sagtens forstå, da det kan være svært at finde gode råd og anbefalinger, der direkte forklarer, hvad din krop har brug for af næringsstoffer. For kroppen forandrer sig i takt med, at vi bliver ældre, og behovet for vitaminer og mineraler ændrer sig dermed også.

Med det i tankerne har vi her nedenfor lavet en komplet guide til, hvilke mineraler og vitaminer der er vigtige for dig, når du er ung (18-35 år) voksen (35-60 år) og senior (60+), hvilke fødevarer du bør overveje at spise flere af, og hvilke kosttilskud du bør overveje at indtage som et supplement til din kost.

Kroppen forandrer sig med alderen - det samme gør dine ernæringsbehov

Med alderen sker der mange fysiologiske forandringer i kroppen, som ligeledes har en stor betydning for, hvilke vitaminer og mineraler du bør indtage - enten i form af kosttilskud eller via kosten. For din krop og helbred har nemlig helt andre ernæringsmæssige behov som voksen, end da du var barn eller ung, da kroppens energi-, protein og væskebehov og fysiologi generelt ændrer sig på mange måder i årenes løb. Og det er netop disse ændringer, du med de rigtige vitaminer og mineraler skal tilgodese, og ved at tage bevidste valg kan du i mange tilfælde give kroppen de rigtige næringsstoffer for at reducere visse aldringstegn.

Til unge (18-35 år): Kalcium, D-vitamin og jern

Efter teenageårene sker der ligeledes store kropsforandringer, især med muskelmasse og fedtmængde. Fra midt 20'erne vil du typisk gå op i vægt og miste muskelmasse, og derfor er det en god idé at opbygge muskler ved at træne regelmæssigt. Træning vil ikke kun øge din muskelmasse, det kan også have en positiv effekt på din forbrænding og bidrage til at forebygge overvægt senere i livet.

Derudover vil der i disse år ske en helt naturlig reduktion af mineralindhold i knogler, og derfor bør du som voksen i alderen 20-35 have fokus på at øge dit kalciumindtag. Det kan du blandt andet gøre ved at mejeriprodukter som eksempelvis mælk, yoghurt, ost og hytteost, men kan også sørge for at opfylde dit kalciumbehov med et kosttilskud.

Selvom du er ung, er det også vigtigt at tænke på de vitaminer og mineraler, som kroppen kan have brug for.

Hvilket også er tilfældet for D-vitamin, som er vigtigt for at styrke knoglerne, og kan enten indtages ved at inkludere fed fisk i din kost eller ved at tage vitaminpiller.

Jern er ligeledes et essentielt mineral, du som ung bør sørge for at få dækket dit behov af, da det har en vigtig betydning for dit energiniveau i løbet af dagen, dit immunforsvar, evne til at transportere ilt rundt i blodet og meget mere. Jern kan du eksempelvis få fra kød, havregryn og grønne grøntsager.

Generelt har kvinder et øget jernbehov sammenlignet med mænd, og det gælder hele livet. Sundhedsstyrelsen anbefaler faktisk, at hvis du som kvinde påtænker at blive gravid, så bør du supplere din almindelige kost med et jerntilskud, da du under en graviditet let kan risikere at opleve jernmangel, da både du og dit barn har brug for ekstra jern.

Til voksne (35-60 år): Kalk, Magnesium og Omega3

Der sker mange ændringer både mentalt og fysisk, når man for alvor er blevet voksen, har købt hus, har helt styr på alt det der med fastforrentede lån, er i fuld gang med sin karriere og har stiftet familie. Med voksenlivet følger også ændringer i behovet af mineraler og vitaminer, og her bør du især fokusere på at spise mere fisk, æg og mejeriprodukter, da det kan give dig de nødvendige næringstoffer i form af magnesium og calcium til at bidrage til at vedligeholde en normal knoglesundhed. Ellers kan du som alternativ tage et kosttilskud med både magnesium og calcium, hvis du gerne vil undgå mineralmangel og på sigt give dig selv gode forudsætninger for at forebygge knogleskørhed.

Derudover bør du også holde øje med at få dækket dit D-vitamin-behov enten via kosten eller via kosttilskud, da vitaminet er vigtigt for, at kroppen kan transportere calcium til organerne. C-vitamin har ligeledes en indflydelse på din knoglesundhed og dannelse af collagen, der er et protein, der bidrager til sund hud, knogler og negle. C-vitamin kan du få ved at spise frisk frugt eller tage C-vitaminpiller, og du kan med fordel tage et collagentilskud for at bidrage til en naturlig collagenproduktion for at forkæle din hud, led og knogler.

Efter de 35 begynder kroppen langsomt at skrige efter bestemte vitaminer og mineraler, og her er det vigtigt at holde fokus på din kost.

I en travl og hektisk hverdag med job, familie og hobbyer kan du overveje at supplere de ovenstående mineraler og vitaminer ved tage et energifremmende tilskud som eksempelvis Ren Grøn Kaffe-kapsler for at booste energien, især i løbet af de mørke efterårs- og vintermåneder, hvor du kan have svært ved at finde den nødvendige overskud og energi.

Til kvinder i overgangsalderen (45-55 år):

Foruden de ovennævnte næringsstoffer kan kvinder i overgangsalderen have yderligere vitamin- og mineralbehov for at være bedst muligt rustet til at kunne håndtere symptomer ved overgangsalderen: hedeture, nattesved, blødningsforstyrrelse, humørsvingninger, søvnproblemer, tør skede og flere andre ubehagelige symptomer, der kan virke hæmmende i hverdagen.

Ifølge lovende studier kan hørfrøolie blandt andet have en positiv effekt på hedeture, og ginseng til humørsvinginger har ligeledes vist lovende resultater. Både hørfrøolie og ginsengrod kan du selvfølgelig tage igennem kosten, men for at gøre det mere overskueligt kan du eventuelt supplere din kost med Hørfrøolie-kapsler eller et tilskud som Brain Complex, der foruden ginseng indeholder C- og B-vitamin, essentielle aminosyrer og ginkgo biloba. Derudover er der flere kvinder, der har oplevet en positiv virkning ved at tage magnesiumtilskud i overgangsalderen.

Til seniorer (60+ år): Vedligeholdelse af led og D-vitamin

Hvis kroppen mangler D-vitamin, kan du få svage og skøre knogler, og du bør derfor fortsætte med at holde fokus på at indtage nok D-vitamin, enten via kosten i form af fed fisk, mejeriprodukter eller via kosttilskud. Forstoppelse eller dårlig mave kan ligeledes blive et problem med alderen. Selvom det selvfølgelig er problemer, man kan opleve hele livet, kan de i livets efterår være en god idé at sørge for at indtage nok kostfibre for at regulere tarmbalancen. Et alternativt til kostfibre er et kosttilskud med probiotika, der kan bidrage til en sund tarmbalance.

Som pensionist begynder dine led ofte at knirke og blive smertefulde. Der er heldigvis råd at hente med de rigtige næringsstoffer.

Du kan med fordel også tage calcium for at vedligeholde knoglevævet, og da du som pensionist ofte kan få problemer med nedsat bevægelighed, er der flere andre gode vitaminer og kosttilskud, du burde overveje. Ingefær og gurkemeje er blandt andet kendt for at holde dine led og muskler smidige, og disse kan du eventuelt kombinere med chondroitin, C-vitamin, kobber og mangan, der alle er vitaminer og mineraler kendt for at bidrage til sunde led. Derudover er der mange, der tager magnesiumtilskud til urolige ben, der kan have en negativ påvirkning på din livs og søvnkvaltiet.