Alle hverdage | 09:00 til 17:00

Muskelopbygning

De bedste sundhedsfordele ved at være single

Highlights +

skal du nyde single tiden

Sådan får du mest ud af singlelivet

Så inden du leder efter en kæreste…

Dagene bliver kortere og mørkere, der er færre sociale arrangementer, fordi alle bliver indendørs i kulden, alle solferierne du har kigget på er hovedsageligt for par - og alle steder du kigger, ser du forelskede par holde hinanden i hænderne, grine med hinanden og dele kærlige minder. Selv årstidens film og alle samtalerne med vennerne handler om dating, romantik og den eneste ene - så det er ikke mærkeligt, hvis du oplever at du mangler en kæreste. Men inden du begynder at kaste dig ud i datinglivet og alle de akavede dates, ubehagelige øjeblikke og bekymringer der medfølger, så bør du læse med her. Singlelivet har nemlig en lang række fordele du bør kende til - ikke blot fordi du slipper for skænderier, men også helbredsmæssige fordele.

Nyd friheden ved single livet og udlev alle dine drømme hver dag

Derfor skal du nyde single tiden

Der er tydeligvis mange delte meninger om singlelivet. Nogen vil sige det er forfærdeligt ensomt, kedeligt og at “der mangler noget essentielt”, og vil derfor meget aktivt søge at finde den eneste ene. Dette kan være gældende for os alle, særligt i de kolde måneder eller når de skal til bryllup, på ferie eller er til familie arrangementer hvor søskende, fætre og kusiner alle har fundet deres partner.

Men der er også en stadig større gruppe, der nyder tilværelsen som single, og det er der mange gode grunde til - grunde som du bør overveje, før du sætter ud på et eventyr for at finde din livspartner.

  • Udlev dine drømme uden at gå på kompromis - så længe du er single, kan du nyde friheden til at gøre lige hvad du har lyst til, når du har lyst til det. Du kan rejse rundt i verden med venner og familie, finde dig en flirt i hvert enkel storby, og nyde at møde nye mennesker med god samvittighed. Du skal ikke tænke på din partner hele tiden, tage hensyn til hvad de vil føle sig tryg med eller gå på kompromis med hvor længe du er væk, hvem du rejser med og hvor mange penge du bruger på det. Ligeledes kan det også give dig frihed til at følge dine karrieredrømme, uden at skulle tænke på at bidrage til husleje og udgifter delt med et andet mennesker - eller føle at du skal være “så og så voksen”. Det kan derfor give dig enormt frihed og livsglæde at være dig selv, noget der vil give dig energi, bidrage til at du kan lære dig selv at kende helt ind til kernen.

  • Bedre søvn - det lyder måske mærkeligt, men det at sove alene kan øge din søvnkvalitet markant. Dette skyldes både at et andet menneske kan afbryde din nattesøvn ved at vække dig på grund af snorken, bevægelse, varmerer temperaturer, men ligeledes også være forårsaget af du pludseligt tilpasser din døgnrytme et andet individs døgnrytme - noget der alt kan føre til skænderier. Så, hvis du kan lide din søvn, bør du overveje om du er klar til at opgive den for et andet menneske!

  • Sundere for din krop - ja, du læste rigtigt. Studier tegner et tydeligt tegn af at du er sundere single end i et forhold. Har du hørt om kærestekiloerne? Det siger vidst alt. Som single er vi mere tilbøjelige til at prioritere os selv og vores kroppe, imens vi værdsætter hyggen og lidt ekstra lækkert at spise på en date night med vores partner. Det er også langt lettere at følge en diæt og fitness rutiner som single, da du ikke skal tilpasse det en andens hverdag. For eksempel kan du forkæle dig selv med en lækker sund smoothie fyldt med superfood pulveri mens du bruger en EMS Muskelstimulator , uden at nogen kigger skævt på dig eller vil have dig til at slappe af (eller synes du er mærkelig for at prioritere naturlige sunde tilskud og genveje til din træning).

  • Dybe og stærke venskaber, og færre skænderier - det er ingen hemmelighed at venskaber ofte lider under nye romantisk forhold. Vi vælger vores venner fra for at se vores nye partner og risikerer endda at miste venskaber - en process der ofte kan lede til skænderier, tårer, og misforståelser. At indlede et romantisk forhold er ikke noget der går ubemærket hen i venskaber, så hver parat til at dine sociale kalender kommer til at se anderledes i fremadrettet og at dine aftener i byen bliver færre.

  • Økonomi - og sidst men ikke mindst, din økonomi. Selvom du bruger penge på aftener ude, frokost med vennerne, ferier og selvforkælelse, er det ikke uden økonomisk investering at du går ind i et forhold. Oftest medfølger der nye økonomiske investering ved at finde sig en partner - alt fra dates, nyt tøj til at gå på dates, mere selvpleje for at føle sig selvsikker i soveværelset, weekend og ferier væk, endda penge til at flytte ind sammen, købe gaver til hinandens familier og spare op til en fremtid sammen! Uanset hvilket valg du træffer økonomisk når ud har en partner, skal I være enige om det, og dette kan sætte en stopper for din normale livsstil.

Det er derfor ikke uden afkald på en masse frihed, at du går ind i et romantisk forhold.

Bedre søvn er blot en af de gode grunde til at være single

Sådan får du mest ud af singlelivet

Som du nok allerede har gennemskuet, så er singlelivet noget at fejre og nyde, i mens du har det. Du vil aldrig have så meget frihed, god søvn og så sund en krop som mens du er single, så hvorfor ikke nyde det til fulde? Sørg altid for at elske dig selv og forkæle dig selv - alt fra din selvtillid, dit velvære og dit sundhed er en måde du kan elske dig selv på. Sæt dig ned med en god kop kaffe og en notesbog, og noter hvad der giver dig mest glæde i hverdagen. Hvor får du din energi fra, hvad booster din selvtillid, og hvor føler du at du elsker dig selv mest? Og gør så mere af alt dette!

Hvis en af de ting der giver dig energi og glæde er sundhed, så gør hvad der skal til for at du føler dig stærk og godt tilpas i din egen krop. Fokuser på bevægelse, god mad og kvalitets søvn. Gå på opdagelse med forskellige former for motion i fitness centeret, forskellige typer holdtræning eller muligheder for at du kan træne hjemmefra. Der findes et utal af forskellige programmer til at træne hjemme, men vidste du at du kan kombinere træning med madlavning, oprydning eller en god film? Prøv den populære muskelstimulatorder kan hjælpe dig med at kombinere alle de ting du kan lide, uden at bekymre dig om hvad andre måtte tænke! Nyd friheden til at gøre hvad du vil - træne som du vil - spise som du vil - og prioriter det menneske i dit liv der er vigtigst: dig selv.

Nyd tilværelse og udlev alle dine eventyr uden at skulle gå på kompromis med nogen eller noget

Så inden du leder efter en kæreste….

Når nu du kender til alle fordelene ved at være single, har du derfor masser af gode grunde til at omfavne og nyde tiden for dig selv. Hvis du alligevel begynder at overveje, om ikke du skal begynde at date igen, så bør du derfor overveje om en kæreste virkeligt er noget du gerne vil have. Læs listen af fordele igennem igen, og mærk derefter efter - vil du have en kæreste, fordi du er glad hvor du er og det kan bidrage til mere glæde, eller fordi alle andre har en kæreste og du lige nu savner selskab?

Vi har samlet en række spørgsmål du kan stille dig selv, for at finde frem til om en kæreste virkelig at det du gerne vil have (eller om en hundehvalp, en aften ude med vennerne eller en tur i fitness måske er det du virkeligt gerne vil have):

  1. Hvad vil en kæreste bidrage med i dit liv lige nu?
  2. Hvad får dig til at savne en kæreste lige nu?
  3. Hvad ville kunne fylde det rum for dig?
  4. Er du klar til at sætte tid af til ham/hende og prioritere dem i din hverdag?
  5. Er du klar til at opgive ting, såsom frihed til at gøre hvad du vil, når du vil (rejser, fitness, madplan, gå i byen, spontane weekender væk), og din egen økonomi?
  6. Er du klar til at åbne op for et andet menneske og lade dem komme tæt på alle dine usikkerheder og frygter?
  7. Er du klar til “kun” at have sex med en person og ikke længere flirte når du er i byen?
  8. Er du klar til at dele din seng med en anden, og ikke længere kunne have dine egne søvnrytmer men risikere at blive vækket af et andet menneske?

Eller savner du måske en kæreste, fordi du ikke har det godt nok i dit eget selskab eller ikke giver dig selv kærlighed nok? Uanset hvad årsagen er til at du “savner” en kæreste, omend det er opmærksomhed, intimitet eller nogen at dele oplevelser med, så kan meget af dette fyldes af selvkærlighed eller tid med nære venner. Helt uden at gå på kompromis med din frihed, dit helbred og dine drømme!

Andre interessante artikler