Der findes utallige måder, hvorpå du kan pleje din sundhed og dit velvære. Ayurveda er en livsstil og tilgang, der søger netop dette ved at hjælpe med at skabe balance i din krop og dine omgivelser. Dette inkluderer både sund og nærende kost, bevægelse efter dine unikke behov, og sunde gode relationer til dine medmennesker.
Selvfølgelig findes der et par let anvendelige hemmeligheder til at give din krop et boost, så du kan få mest muligt ud af Ayurveda, kaldet Ashwagandha og Moringa. Læs med og lær hvordan Ayurveda kan være netop det der hjælper dig til at finde balance og være sundere end nogensinde før!
Hvad er Ayurveda?
Ayurveda er navnet omtales oftest som et “holistisk sundhedssystem”, der har bredt sig over hele verden fra Indien. Dette sundhedssystem ser kroppen som en enhed, hvor intet bør ses i isolation fra resten af kroppen, men tværtimod, hvordan alt er afhængigt af hinanden. Ayurveda bygger på naturens principper, med udgangspunkt i at skabe balance i kroppen og heale eventuelle ubalancer, der måtte være, igennem kost, naturmedicin og ayurvediske behandlinger.
Fordi ayurveda er et helbredende og holsitisk system, fokuserer det på både fysisk sundhed, mental balance og individers forhold til hinanden og omverdenen - hvilket tydeliggør den holistiske tilgang til både dig som individ, men også dit velvære i og med dine omgivelser. Derfor har ayurveda også ry for at bidrage til at bringe balance til tilværelsen - særligt med de forskellige behandlinger der medfølger.
Denne holistiske tilgang betyder også, at ayurveda ikke ser på symptomer i isolation og “kun” forholder sig til dem, men ser på dig som helhed og søger at finde frem til årsagen til symptomer for at fokusere på dem. Som et eksempel, vil ayurveda ikke give dig en hovedpinepille hvis du ofte har hovedpine, men forsøge at finde frem til årsagen til hovedpinen er, og søge at komme årsagen til livs frem for at dulme symptomet (i dette tilfælde hovedpinen, men det kan være alt fra fordøjelsesproblemer og hudproblemer, til træthed eller nedtrykkethed).
Men hvad ser ayurveda egentlig på? Svaret er energier. Der findes tre “typer” energier (Vata, Pitta og Kapha), som vi hver især bærer på og til sammen giver dig din personlighed. Disse er også kaldet doshaer, og er associeret med forskellige processer og egenskaber i kroppen såsom fordøjelse, immunforsvar, nervesystem og vejrtrækning. Formålet er derfor at holde disse tre i balance med hinanden, for at sikre kroppens velvære og sundhed.
Typisk vil en af de tre doshaer være dominerende i forhold til de andre, og ligeledes vil problemer i kroppen være et tegn på en ubalance og mangel på fokus på en dosha. Det er derfor tydeligt, at ayurveda ikke ser på sygdomme og lidelser, som samfundet gør, men fokuserer på ubalancer i dine energier og hvad du kan gøre for at skabe balance, så du er sund, rask og nyder hver eneste dag.
For kort at opsummere ayurveda, kan det beskrives som en livsstil og tilgang til at sikre både sundhed og velvære i livet - det er en måde, hvorpå du kan skabe balance i både din krop og søge at finde balance i dine omgivelser, så passer bedst muligt på dig selv.
Sådan kommer du i gang med Ayurveda
u er du blevet introduceret til konceptet, og hvilket formål det har. Nu er det tid for dig at se nærmere på dig selv, og hvordan ayurveda kan bidrage til at du får det bedre med nogle simple og lette tips og genveje til at begynde at implementere det i din dagligdag.
Før du begynder at prøve forskellige ting af, bør du bruge lidt tid på de tre doshaer, for at få en bedre forståelse af, hvordan disse energier ser ud for netop dig. Selvom har alle har de tre doshaer og bør søge efter balance imellem dem, vil du med garanti relatere mere til en af dem frem for de andre:
- Vata: individer med en dominerende vata dosha er oftest kreative og uadvendte mennesker, der elsker at møde nye mennesker, tage på eventyr og opleve livet til fulde. De er derfor oftest også meget aktive. Denne dosha er ligeledes forbundet med nervesystemet og mentalt helbred.
- Vata i ubalance: når en vata er i ubalance, vil de oftest opleve at blive “stive” - dette gælder både hud og led, tilbøjelighed til forstoppelse, og kolde hænder og fødder.
- Kapha: individer med en dominerende kapha dosha er den mest rolige og “nede på jorden” type. De trives med rutiner og er meget stabile - hvilket også kommer til udtryk i deres loyalitet til medmennesker og deres medmenneskelighed.
- Kapha i ubalance: når en kapha er i ubalance, vil dette oftest komme til udtryk ved at de ingen motivation har og derfor opleves som dovne, og til en vis grad bliver mere stædige.
- Pitta: individer med en dominerende pitta dosha er bedst kendetegnet som naturlige ledere. De er stærke, målrettede, intense og meget engagerede i alle deres projekter (hvilket også betyder at de ofte bliver lettere irreterede end vata og kapha dominerede individer). Denne dosha er oftest forbundet med fordøjelse og de indre processer organer forbundet hermed.
- Pitta i ubalance: når en pitta er ubalance, vil de ofte opleve inflammation i kroppen, særligt i form af udbrud og udslæt i huden, og fordøjelsesproblemer.
Og der er med garanti allerede en af disse doshaer, som du tænker “ha, det er mig!”. Nu skal du så lære at skabe balance i mellem de tre doshaer, så du kan tage bedst vare på din krops unikke behov.
Ayurveda bygger på, at alt hvad du indtager og alle dine omgivelser påvirker doshaerne - det betyder at både mad, motion, søvn, relationer og dine omgivelser kan bidrage til balance og nedbryde balance. Og det er også igennem netop disse, at du kan bidrage til at opretholde og skabe balance i kroppen med alt fra meditation og bevægelse, til sund og nærende kost og sunde grænser i dine relationer.
Modsat, hvis du befinder dig i et såkaldt “giftigt miljø” med usund mad, ingen bevægelse og masser af uro og besværlige relationer, vil det have konsekvenser for din overordnede sundhed. Der er derfor ingen grund til ikke at komme i gang med at skabe balance i dit liv og vende alt der ikke bidrager til dit velvære ryggen. Så find en blok papir og en kuglepen, og følg med:
- Hvilken af de tre doshaer relaterer du bedst til, og hvorfor?
- Hvad betyder dette for de andre to doshaer i dig og hvordan de kommer til udtryk?
- Hvordan er dit miljø lige nu, ift. mad, motion, relationer og dit selvværd? Og hvordan kunne du godt tænke dig at det skal se ud?
- Hvilke ting i din hverdag giver dig mest energi eller selvværd, og gør du disse ting nok?
- Hvilke lette skridt kan du tage for at skabe mere balance? For eksempel, begynd at gå ture et par gange om ugen for at få mere bevægelse, lav mere mad selv i stedet for at købe det, tag naturlige kosttilskud der kan booste din energi (såsom Ashwagandha) og sig nej til mennesker der kræver for meget
Genveje til balance
Nu har du forhåbentligt identificeret, hvad du gerne vil, og hvad du selv kan gøre - så er det bare at komme i gang. For at du kan få mest muligt ud af ayurveda og komme godt i gang med at nå dine mål, har vi et par tips og tricks til let at komme i gang:
- Start med oprydning i køkkenet - det lyder mærkeligt, men du kan gøre det nemmere at spise sundt og nærende ved at gå køkkenet igennem. Smid alt ud der er usundt eller forarbejdet (til en hvis grad baseret på hvad du mener er usundt, da en smule chokolade nu og da eller kage til en fødselsdag ikke skader) og overvej hvilke alternativer, du kan nyde i stedet i hverdagene
- Gør brug af kost tilskud - giv din krop et ekstra boost er næringsstoffer med naturlige kosttilskud, der er særligt designet til at give dig mere energi, pleje dit immunforsvar og bidrage til at holde din krop ren og fri fra affaldsstoffer. Vores favoritter er Ashwagandha og Moringa kapsler, der let kan tilføjes din dagligdag og bidrage til hurtigere resultater fra alt dit hårde arbejde
- Start stille ud - og lad nu være at gabe over mere end du kan bide i. Det nytter intet at sætte dig 20 forskellige mål og forsøge at ændre hele din livsstil. Vælg 2-3 ting du gerne vil ændre for nu, og fokuser på netop dem. Resten skal nok følge med i takt med at du oplever mere balance og derigennem får mere energi
- Fejr alle dine succeser - husk at fejre alt det gode du gør og alle de små eller store mål du når. Det er sådan du får mere gejst og selvtillid, og afgørende for at du kan nå alle din store mål.
Nyd den rejse du er på og vær stolt at det skridt du har taget allerede nu, ved at læse med her!