Alle hverdage | 09:00 til 17:00

Spirulina

Spirulina til vægttab - alt du skal vide om superfooden

At bruge spirulina til vægttab har vist sig at have en rigtig god effekt, da algen er propfyldt med proteiner, vitaminer og andre næringsstoffer, som har en positiv effekt på dit stofskifte og mæthedsfornemmelse.

Men var du klar over, at spirulina kan bruges til meget mere end blot vægttab?

Læs videre for at blive klogere på spirulinas virkning på kroppen, og hvorfor du i den grad bør overveje at tage et dagligt tilskud med denne fantastiske superfood.

Hvad er spirulina?

Spirulina er en speciel type af mikroalger, som går under navnet cyanobakterier. Algen vokser vildt i søer i Mexico og Afrika, og flere arkæologiske og historiske fund indikerer, at både aztekerne og Kanembu-folket brugte spirulina som en fødekilde.

Resten af verden fik for alvor øjnene op for spirulinas virkning, da NASA begyndte at give sine astronauter kosttilskud med algen på deres rumrejser.

Årsagen til, at NASA gjorde (og stadig gør) dette, er egentlig meget simpel: Spirulinas indhold af næringsstoffer er nemlig meget unikt, og har en antiinflammatorisk virkning, der booster immunforsvaret.

NASAs brug har gjort spirulina ekstremt populært og bruges i dag af personer, der ellers har svært ved at få dækket deres daglige ernæringsbehov.

Algen har nemlig et højt naturligt indhold af både mineraler, vitaminer og protein, og er dermed perfekt at spise som en alternativ og naturlig vitaminpille. Køb kosttilskud med højt spirulina-indhold her.

Spirulina er en alge propfyldt med proteiner og essentielle næringsstoffer.

Hvad indeholder spirulina?

Spirulina indeholder fra naturens side proteiner, og har faktisk mere end dobbelt så meget protein som kød.

Derudover indeholder spirulina også klorofyl, som ikke kun giver algen dens mørkegrønne farve, stoffet bidrager også til at udrense kroppen og dermed detox.

Men det er faktisk ikke alt, spirulina indeholder ligeledes essentielle næringsstoffer som A-, B-, C- og E-vitaminer samt folinsyre, zink, jern, calcium, kalium og aminosyrer såsom gammalinolensyre.

Alle disse næringsstoffer har en vigtig betydning for stort set alle kroppens funktioner, og bidrager ligeledes til at vedligeholde dit stofskifte, energi og fedt- og kalorieforbrænding, hvilket er en vigtig forudsætning for at kunne tabe sig.

Alle disse fordele er i virkeligheden blot en ekstra bonus, da den egentlige grund til, at spirulina er så populært til vægttab, er grundet algens høje proteinindhold, der er hele 57 gram per 100 gram.

Proteiner bidrager til at bremse fordøjelsen af fedtholdige fødevarer, og hjælper med at stabilisere blodsukkeret, og det har dermed en positiv virkning på din mæthedsfornemmelse.

Derudover bruger kroppen mere energi på at nedbryde og forbrænde protein sammenlignet med fedt og kulhydrater, hvilket dermed har en positiv virkning på din fedtforbrænding.

Proteiner er ligeledes vigtige til at opbygge muskelvæv, som kroppen bruger flere kalorier på at opretholde, hvilket dermed øger stofskiftet.

Er spirulina sundt?

Spirulina har fra naturens side et højt naturligt proteinindhold, og er dermed en god kilde til vegetarisk og vegansk protein. Derudover indeholder algen også zink, omega-3, en bred vifte af B-vitaminer, herunder B1, B2, B3, B6 og B12 samt vitamin A, C, D og E.

Så hvis du spørger dig selv, om spirulina er sundt, så er det korte svar ja, og et dagligt tilskud af algen kan virkelig bidrage til at give dit velvære et naturligt løft, da spirulinas indhold blandt andet:

  • Bidrager til at vedligeholde immunforsvaret
  • Bidrager til at vedligeholde energiniveau
  • Bidrager til at vedligeholde en normal kognitiv funktion
  • Bidrager til at vedligeholde et normalt stofskifte
  • Bidrager til at vedligeholde normal hud
  • Bidrager til at vedligeholde normalt syn
  • Bidrager til at bekæmpe frie radikaler, der forårsager tidlig aldring
  • Bidrager til at understøtte kroppens collagenproduktion

11 gode grunde til at tage spirulina hver dag

Overvejer du at bruge spirulina til vægttab eller til at give din sundhed et naturligt boost, så giver vi dig her nedenfor 11 fordele, som spirulina kan have på dit helbred.

1. Propfyldt med antioxidanter og anti-inflammatoriske egenskaber

Spirulina indeholder det aktive stof phycocyanin, som er en kraftig antioxidant. Phycocyanin bidrager til at bekæmpe oxidativt stress ved at blokere produktionen af de molekyler, der fremmer inflammation i kroppen, og har dermed en antioxidant og anti-inflammatorisk virkning.

2. Vedligeholder kolesterol og triglycerid i blodet

Lovende studier viser, at spirulina potentielt kan bidrage til at sænke det dårlige kolesterol (LDL) og triglycerider, samtidig med at det vedligeholder et normalt niveau af HDL-kolesterol (altså det gode kolesterol) i blodet. Hvilket er positivt, når det kommer til hjerte-kar-sygdomme.

Ved at supplere sin daglige kost med spirulina, eksempelvis igennem økologiske tabletter eller økologisk pulver, bidrager man til at vedligeholde normale blodserumniveauer af kolesterol, hvilket betyder, at kolesterol bliver anbragt, hvor det skal være i kroppen i stedet for i arterievæggene, hvor det kan forårsage hjertekarsygdomme.

3. Beskytter LDL-kolesterol mod oxidation

Kropsfedt er i risiko for at få oxidative skader. Dette kaldes lipidperoxidation, og øger risikoen for mange alvorlige sygdomme.

Forskning viser, at antioxidanterne i spirulina potentielt kan bidrage til at reducere lipidperoxidation.

Faktisk viser en undersøgelse, at et dagligt spirulinatilskud hjalp med at reducere lipidperoxidation, inflammation og muskelskader.

Spirulina indeholder hjertesunde næringsstoffer.

4. Kan potentielt hjælpe mod cancer

Selvom flere studier er nødvendige for at kunne konkludere noget, tyder nogle studier på, at spirulina har egenskaber, der kan have en potentiel effekt mod kræft.

Forskning med mus indikerer, at det potentielt kan bidrage til at reducere risikoen for kræftforekomst og fremvækst af specifikke kræftformer.

5. Fremmer vægttab

Algen har et højt naturligt indhold af proteiner, og dermed er spirulina til vægttab fantastisk. Et øget indtag af proteiner hjælper med at øge mæthedsfornemmelse, og kan ligeledes have en positiv virkning på stofskiftet. Derudover hjælper proteiner med at udvikle mere muskelmasse, hvilket altsammen er vigtigt under et vægttab.

6. Bidrager til at vedligeholde blodtryk

En gennemgang af fem studier viste, at et dagligt indtag af spirulina bidrog til betragtelig en reduktion af både det systoliske og diastoliske blodtryk, især for personer med højt blodtryk.

Faldet i blodtryk menes at skyldes en øget produktion af nitrogenoxid, et signalmolekyle, der hjælper dine blodkar med at slappe af og udvide sig.

7. Styrker immunforsvaret

Spirulinas indhold af alle otte essentielle aminosyrer og 10 andre ikke-essentielle aminosyrer, antioxidanterne betakarotin samt zeaxanthin, vitamin B-vitaminkomplekset; massevis af spormineraler, den essentielle fedtsyre gammalinolensyre og patogen-proteiner gør, at spirulina er fantastisk til at booste immunforsvaret.

8. Hæmmer allergiske reaktioner

En undersøgelse fra 2020 fandt frem til, at spirulinas virkning på kroppen bidrager til at hæmme allergiske reaktioner – især blandt personer med høfeber. Det viser sig, at ved regelmæssigt at tage høje doser af spirulina kan allergikere opleve dramatiske forbedringer i deres allergiske symptomer.

9. Kan potentielt støtte blodsukkerkontrol

Forskning med mus indikerer, at spirulina potentielt kan bidrage til at vedligeholde et normalt blodsukker.

Ifølge en gennemgang af otte studier på mennesker fandt man frem til, at et dagligt spirulina-tilskud hjalp med at reducere fasteblodsukker for personer med type 2-diabetes.

Men der var ingen signifikant effekt på blodsukkerniveauer efter at have spist, og derfor er der brug for mere forskning på området.

10. Kan potentielt være effektivt mod anæmi

Blodmangel (anæmi) er desværre et meget udbredt problem blandt voksne, og kan føre til svaghed og træthed.

Et studie fra 2020 viste, at et dagligt indtag af spirulinas virkning på kroppen kan forbedre blodmangel hos gravide kvinder i andet trimester. I 2021 fandt forskere frem til, at det også kan forbedre jernmangel hos børn.

Flere studier er dog nødvendige for at kunne konkludere noget fast.

11. Plejer hud og hår

Spirulinas indhold af antioxidanter, essentielle fedtsyrer og udrensende næringsstoffer hjælper også til at pleje hud og hår. Ved at målrette de skadelige faktorer, der bidrager til hårtab, slap hud og andre aldringstegn, bidrager spirulina til at forynge hud og hår. Spirulina-cremer kan også hjælpe med at styrke og forbedre hudens sundhed.

Spirulina er en fantastisk superfood med flere fordele.

Hvad er spirulina godt for?

Spirulina er propfyldt med vitaminer, mineraler og proteiner, som er gode til at vedligeholde flere af kroppens vigtige funktioner og din sundhed generelt. Algen indeholder blandt andet beta-caroten, B-vitaminer, kalk, magnesium, mangan, zink og kalium.

Derudover er cirka 57 procent af spirulina protein i sin tørre form. Derfor er det også meget populært at tage spirulina som et alternativ som en vitaminpille, og flere studier indikerer, at spirulina også er godt imod overspisning, mæthedsfornemmelse og til at vedligeholde kolesteroltallet.

Meget indikerer ligeledes, at de aktive stoffer i algerne bidrager til at booste immunforsvaret, beskytte leveren samt vedligeholde et normalt blodtryk. Det er også populært at bruge spirulina til vægttab grundet algens høje indhold af proteiner, som har en effekt på mæthedsfornemmelsen og stofskiftet.

Er der forskellige typer spirulina-kosttilskud?

For at gøre det lettere at indtage spirulina produceres det i flere forskellige former, herunder i pilleform, der ligesom mange andre vitaminer og kosttilskud er ekstremt populære.

Derudover er det muligt at købe spirulina-flager, som kan drysses på mad som salater, mens andre foretrækker spirulina-pulver, der let kan blandes i juice eller smoothies.

Både spirulina-pulver og flager er et godt alternativ til personer, der har svært ved at synke tabletter, men spirulina-tabletter er trods alt et lidt mere praktisk doseringsalternativ.

Tabletter indeholder nemlig en nøje afmålt dosis, og giver dig et spirulina-indhold, der er perfekt doseret til at give dit velvære et naturligt boost. Her kan du se vores udvalg af spirulina-kosttilskud.

Andre interessante artikler