Alle hverdage | 09:00 til 17:00

8 fordele ved gurkemeje

Gurkemeje

8 sundhedsmæssige fordele ved gurkemeje - læs alt om roden til alt godt

Gurkemeje, der ofte kaldes fattigmands-safran, ser på overfladen ikke ud af meget, men har flere potentielle sundhedsmæssige fordele end andre rødder. Kort sagt er den roden til alt godt, og her nedenfor kan du blive klogere på den lille rod, der på overfladen minder om ingefær, men som indvendig har en fin orange farve.

Den lille knoldrod, gurkemeje, har i flere århundreder været brugt i alt fra madretter, makeup, medicin og kosttilskud, og kan dateres tilbage til 600 år før vores tidsregning.

Krydderiet og det indvendige af knoldroden har en meget karakteristisk orange farve, og i mange asiatiske lande bruges gurkemeje ofte i madretter for at give maden smag og kulør.

Gurkemeje har også længe været brugt som naturmedicin til en sundere hud, immunforsvar, inflammation/betændelse i kroppen, forbedre hjertesundhed, led, bevægelsesapparat, hukommelse og meget mere. Kort sagt er der potentielt mange sundhedsmæssige fordele at hente ved at indtage gurkemeje dagligt.

Gurkemeje har en meget karakteristisk orange farve og mange sundhedsmæssige fordele grundet et højt indhold af kulhydrater antioxidanter.

Gurkemeje og dit helbred

Gurkemeje indeholder fra naturens side curcumin, der er en af de primære årsager til, at knoldroden er steget i popularitet de senere år, da det er sundt for din krop. Men du behøver ikke kun at tage vores ord for gode varer – her nedenfor har vi dykket ned i forskningen på området og lavet en liste med 8 fordele for dit helbred og velvære ved at tage gurkemeje i form af enten kosttilskud, gurkemeje-te eller som krydderi i maden.

1. Er en antioxidant

Det er ikke uden grund, at gurkemeje betragtes som en superfood, og selvom begrebet ofte er ret flyvsk og ikke har en standard definition, kalder man ofte fødevarer superfood, hvis de har sundhedsmæssige fordele.

Gurkemeje indeholder nemlig det aktive stof curcumin, som er bevist at have antioxidante egenskaber, som er nøglen til at forebygge skader påført kroppen fra frie radikaler, der forårsager mange sygdomme og har en betydning for aldringsprocessen. [1]

2. Kan bekæmpe inflammation

Betændelse/inflammation i kroppen er årsag til en lang række sygdomme, og gurkemeje indeholder et naturligt antiinflammatorisk stof, curcumin, der er tætpakket med antioxidanter, der har en positiv effekt på betændelsestilstande. Curcumins antiinflammatoriske egenskaber kan give kroppen de nødvendige byggesten til at bekæmpe og forebygge de fremmede organismer samt reparere de skader, der kan være sket. [2]

3. Kan støtte hjertesundheden

Gurkemeje har længe været brugt som naturmedicin til at understøtte et bedre hjerte, og nu har den etablerede forskningsverden også fået øjnene op for knoldrodens egenskaber i forhold til hjertesundhed. Knoldrodens orange farve skyldes antioxidanter, og undersøgelser indikerer, at det potentielt kan have en positiv effekt på hjertet. Derudover har curcumin en blodfortyndende effekt, hvilket er godt for hjerte-kar-systemet. [3]

Curcumin har en blodfortyndende effekt, og antioxidanter kan støtte hjertesundheden.

4. Kan potentielt give din mentale sundhed et boost

Ny forskning med fokus på gurkemeje-tilskud til personer med depression, stress og angstrelaterede lidelser er virkelig lovende. Selvom mere forskning er nødvendigt for at få afdækket, om curcumin rent faktisk har en effekt på den mentale sundhed, indikerer den nye forskning, at der potentielt er gavnlige effekter rent mentalt ved at indtage gurkemeje-tilskud. [4]

5. Støtte til sund hud

Forsøg har vist, at gurkemeje kan forbedre bestemte hudlidelser, som akne og eksem, grundet knoldrodens antibakterielle egenskaber, som ifølge forskere skyldes antioxidanterne i curcumin. Antioxidanterne går nemlig målrettet efter de skadelige stoffer i kroppen, før de kan nå at angribe kroppens egne celler. Gurkemeje kan tages forebyggende, men kan også bruges som alternativ, hvis du allerede har fået hudproblemer. [5]

6. Kan virke positivt på gigt og ledsundhed

Flere videnskabelige undersøgelser indikerer, at antioxidanterne i gurkemeje også kan have en potentiel positiv effekt på gigt. Flere testpersoner i undersøgelserne har nemlig oplevet forbedringer i forhold til deres bevægelsesapparat, og selvom der skal forskes mere i gurkemeje og effekten på gigt, ser det meget lovende ud. [6]

Grundet curcumins egenskaber kan gurkemeje give kroppen de nødvendige byggesten til at støtte kroppens bevægeapparat ved at vedligeholde led og knogler samt leddenes fleksibilitet, hvilket især er vigtigt, når man kommer op i alderen. For jo ældre man bliver, desto mere nedbrydes/slides ledkapslerne, og man kan med fordel forkæle kroppen med et øget indtag af gurkemeje - enten i form af krydderi i madlavningen, gurkemeje-te eller et kosttilskud som gurkemeje med sort peber og ingefær.

Curcumin er en kraftig antioxidant, der kan 'smøre' led og gøre dem mere fleksible.

7. Naturlig støtte til immunforsvaret

Med et svækket eller nedbrudt immunforsvar er du mere udsat for sygdomme, hvilket kan føre til eller skyldes øget betændelse i kroppen. Studier indikerer dog, at curcumin potentielt kan nedsætte og regulere inflammatoriske stoffer i kroppen og dermed nedsætte betændelse ved at understøtte immunforsvarets normale funktion. [7]

8. Gurkemeje og diabetes

Undersøgelser fra Thailand har vist, at gurkemeje kan udsætte udviklingen af diabetes type 2 hos personer, der er disponeret for sygdommen. Resultaterne viste også, at de testpersoner, som tog et gurkemeje-kosttilskud, havde en mere effektiv insulinproduktion samt mere stabilt blodsukker sammenlignet med kontrolgruppen, der modtog placebo-tilskud uden gurkemeje, efter forsøgets afslutning. Men selvom undersøgelsens resultater er lovende, anbefaler vi, at du kontakter egen læge, hvis du mærker symptomer på diabetes. [8]

Sort peber forbedrer absorbering og effekten

For at få det bedste ud af gurkemeje og mere specifikt curmumins positive effekter, anbefales det, at du spiser lidt peber samtidig. Det kan du enten gøre ved at tilsætte lidt peber i din gurkemeje-te eller livret med gurkemeje eller alternativt tage et naturligt gurkemeje-tilskud som eksempelvis WeightWorlds økologiske Gurkemeje-kapsler med sort peber og ingefær. For undersøgelser viser nemlig, at man optager op til 1000 gange mere af gurkemejen, hvis man indtager lidt peber samtidig. Det skyldes, at sort peber indeholder stoffet piperin, der kan hæmme de afgiftende enzymer, som er med til at nedbryde curcumin hurtigt, og med piperin/sort peber kan du dermed øge effekten af curcumin.

Ingefær + gurkemeje = en fantastisk kombination

Gurkemeje og ingefær er kendt for deres anti-inflammatoriske egenskaber, og bruges begge i kosttilskud til slidgigt, lindre problemer med fordøjelsen og meget mere. Men selvom gurkemeje generelt betragtes som det mest potente og alsidige af de to knoldrødder i sundhedsmæssige sammenhænge, har ingefær også mange fordele, og er især god mod kvalme.
Så hvis du har problemer med transportsyge eller kvalme efter en operation, kan du med fordel prøve ingefær som en alternativ løsning på dit problem. Effekten mod kvalme og opkastning er ligeledes noget, man har undersøgt grundigt i videnskabelige studier, og meget indikerer, at de positive effekter skyldes de aktive stoffer som shogaol, gingerol og galanolactone, som ingefær er propfyldte af.(12) En kombination af gurkemeje, med det aktive stof curcumin, og ingefær, med de aktive stoffer shogaol, gingerol og galanolactone, har altså flere sundhedsmæssige fordele, og du kan give dit velvære og sundhed et boost ved at indtage mere af de to populære knoldrødder i løbet af hverdagen.

Tag gurkemeje som kosttilskud, shots, te eller i maden

Der er selvfølgelig mange måder at indtage mere gurkemeje (eller ingefær for den sags skyld) i hverdagen for at nyde godt af de mange sundhedsmæssige fordele til at give dit velvære og sundhed et boost. En løsning er at lave mere eksotiske madretter fra især Indien, Thailand, Vietnam eller Malaysia, der er kendt for at bruge både ingefær og gurkemeje i mange af deres velsmagende retter. Her er den et godt råd dog, at du bruger handsker til at skrælle og forberede især gurkemeje, da det har en tendens til at farve alt fra spækbræt til viskestykker orange. Et andet alternativ er at lave gurkemeje/ingefær-te eller shots, som dog ofte har en tendens til at have en meget skarp smag, og passer ikke til alle smagsløg. Den nemmeste, mest effektive og hurtigste løsning er uden tvivl at tage et kosttilskud, der indeholder begge ingredienser, og her er WeightWorlds økologiske gurkemeje-kapsler med sort peber og ingefær et rigtig godt alternativ til hud, led, kvalme og immunforsvaret. Kosttilskuddet er beriget med piperin for at sikre en mere effektiv absorbering og bedre effekt, så du virkelig kan nyde godt af både ingefærs og gurkemejes sundhedsmæssige fordele.

Referencer:

  1. Menon P. Venugopal 2007, Adv Exp Med Biol . 2007;595:105-25. " Antioxidant and anti-inflammatory properties of curcumin"
  2. Jurenka S. Julie, Altern Med Rev . 2009 Jun;14(2):141-53. "Anti-inflammatory properties of curcumin, a major constituent of Curcuma longa: a review of preclinical and clinical research"
  3. Wongcharoen Wanwarang et.al 2009, Int J Cardiol . 2009 Apr 3;133(2):145-51. "The protective role of curcumin in cardiovascular diseases"
  4. Ng Xian Qin et.al. 2017, J Am Med Dir Assoc . 2017 Jun 1;18(6):503-508. "Clinical Use of Curcumin in Depression: A Meta-Analysis"
  5. Vaugh R. Alexandra et.al. 2016, Phytother Res . 2016 Aug;30(8):1243-64. Effects of Turmeric (Curcuma longa) on Skin Health: A Systematic Review of the Clinical Evidence
  6. Daily W. James et.al 2016, J Med Food . 2016 Aug;19(8):717-29. “Efficacy of Turmeric Extracts and Curcumin for Alleviating the Symptoms of Joint Arthritis: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Clinical Trials”
  7. Hewlings J. Susan et.al 2017, Foods. 2017 Oct; 6(10): 92. "Curcumin: A Review of Its’ Effects on Human Health"
  8. Chuengsaman et.al 2012, Diabetes Care. 2012 Nov; 35(11): 2121–2127. "Curcumin Extract for Prevention of Type 2 Diabetes"

Andre interessante artikler