Alle hverdage | 09:00 til 17:00

Filtre

Type

Pris

155 kr. 225 kr.

Stjerner

Zink

Alle produkter i denne kategori

Zinktilskud - virkning og fordele

Zink er en essentiel del af dit daglige ernæringsbehov. Selvom det er muligt at få dækket sit zinkbehov ved at spise varieret og sundt, kan man godt blive ramt af zinkmangel, hvis man ikke sørger for at få nok zink gennem kosten.

Her kan et zinktilskud enten i form af zink-piller, zink-tabletter eller zinkpulver komme til sin ret. Læs videre for at blive klogere på de mange fordele ved zink, og hvorfor zink er et vigtigt mineral for din sundhed og generelle velvære.

Hvad er zink?

Zink er et grundstof og et spormineral, som findes i alle kroppens celler og i alle kropsvæsker. Spormineralet er essentielt for flere af kroppens funktioner, og findes blandt andet i over 300 enzymer i kroppen.

Disse enzymer er blandt andet vigtige for, at kroppen er i stand til at omsætte kulhydrat, fedt og protein. Zink er ligeledes vigtigt for immunforsvaret, vækst og stofskiftet.

Zink er naturligt forekommende i kroppen, som indeholder cirka to gram zink. Skeletmuskulaturen indeholder cirka 60%, mens knoglerne indeholder 30% af hele kroppens zinkbeholdning. Derudover er der en høj koncentration af zink i prostata og årehinden i øjet.

Hvad er zink godt for?

Zink spiller en vigtig rolle i stort set alle kroppens metaboliske processer, og har ligeledes betydning for DNA-syntesen, da mineralet bidrager til at vedligeholde en normal DNA-syntese og celledeling.

Zink bidrager ligeledes til at vedligeholde et normalt immunforsvar og til at beskytte cellerne mod oxidativt stress samt vedligeholde normale knogler, syn, negle, hår og hud.

Derudover er zink også essentielt for stofskiftet, da det bidrager til at vedligeholde et normalt fedtsyrestofskifte, syre-basestofskifte, a-vitaminstofskifte og energistofskifte.

Med andre ord er zink et vigtigt mineral, som kroppen har brug for. Derfor er det også essentielt, at du får dækket dit zinkbehov, enten gennem kosten eller ved at tage et zinktilskud hver dag, hvis du ikke er sikker på, at du får nok zink.

Hvornår på dagen skal man tage zinktilskud?

Zinktilskud er mest effektivt, hvis man tager det mindst 1 time før eller 2 timer efter et måltid. Derfor er det generelt bedst at tage zink-kosttilskud om morgenen eller om aftenen på tom mave.

På den måde er man sikker på, at der ikke er andre mineraler eller fødevarer i maven, der hæmmer optagelsen af zink.

Men hvis du oplever maveproblemer, når du tager zink på tom mave, kan du sagtens tage det sammen med et måltid. Det hæmmer optagelsen af zink en smule, men det er bedre end alternativet, nemlig en forhøjet risiko for zinkmangel.

Hvis du tager andre kosttilskud eller medicin, der potentielt kan påvirke optagelsen af zink, kan det ligeledes være en god idé at tage zink-kosttilskud på separate tidspunkter. På den måde absorberes zink normalt.

Er der bivirkninger ved zink-kosttilskud?

Bivirkninger ved zinktilskud er meget sjældne, og opstår ofte kun, hvis man tager højere doser end det anbefalede.

Ved overdosering af zink-kosttilskud kan man opleve irritationer i mave-tarmkanalen, som kan føre til opkast, diarré og svimmelhed.

Derudover kan en overdosering af zink ligeledes føre til, at man hæmmer kroppens optag af andre mineraler som eksempelvis kobber og jern.

Derfor bør du også altid følge anvisningerne om det anbefalede daglige indtag, som står på dit zinktilskud.

Hvilke fødevarer indeholder zink?

Zink findes ofte i animalske fødevarer som æg, skaldyr, kød og ost. Hvilket er en af de primære årsager til, at især veganere og vegetarer anbefales at tage et dagligt zinktilskud, da de har forhøjet risiko for at lide af zinkmangel, især hvis de ikke spiser varieret.

Her nedenfor har vi samlet 10 fødevarer, som indeholder meget zink pr. 100 gram:

  • Østers indeholder 85 mg
  • Hvedekim indeholder 17,8 mg
  • Oksekødsspegepølse indeholder 5,5 mg
  • Ost, blå- og hvidskimmel indeholder 5,1 mg
  • Tørret daddel indeholder 5,1 mg
  • Magert oksekød indeholder 4,8 mg
  • Æggeblomme indeholder 3,8 mg
  • Hirseflager indeholder 3,4 mg
  • Havregryn indeholder 3,0 mg
  • Bulgur indeholder 2,8 mg
  • Leverpostej lavet af svineleverj indeholder 2,5 mg

Hvad er symptomerne på zinkmangel?

Småtspisende ældre, vegetarer, veganere, alkoholikere og diabetikere har forhøjet risiko for at blive ramt af zinkmangel. Alkohol nedsætter nemlig kroppens optagelse af zink, og eftersom fødevarer med zink ofte er animalske fødevarer, anbefales det ofte, at vegetarer og veganere tager et zinktilskud.

Der er flere forskellige symptomer, du bør være opmærksom på, hvis du mistænker, at du lider af zinkmangel:

  • Reduceret vækst (især hos børn og unge)
  • Hårtab, hudpletter og pletter på neglene
  • Dårlig lugte- og smagssans
  • Nedsat appetit
  • Nedsat immunforsvar og hyppige infektioner
  • Langsom sårheling
  • Træthed og udmattelse

Symtomer på zinkmangel kan variere alt efter alder og køn, og hvor meget zink man mangler, og hvor længe.

Hvis du oplever nogle af de ovenstående symptomer på zinkmangel, kan det være en god idé at supplere din kost med et dagligt zinktilskud og overveje at rådføre med egen læge.

Hyppige årsager til zinkmangel

Der er mange potentielle årsager til zinkmangel, og for meget sukker, uorganiske jerntilskud og p-piller kan blandt andet bidrage til at forringe optagelsen af zink. Derudover kan det være svært at få dækket sit zinkbehov, hvis man udelukkende spiser vegansk eller vegetarisk.

Zinkmangel og dårligt optag af zink kan blandt andet skyldes:

  • Ensidige kostvaner og mangel på animalsk protein
  • For meget sukker
  • Stort indtag af jern og kalk
  • Alkohol og alkoholrelaterede leversygdomme
  • Glutenallergi (cøliaki)
  • Irritabel tyktarm og Crohn´s syge (tarmbetændelse)
  • P-piller og vanddrivende medicin
  • Længere tids brug af antibiotika (tetracyklin)

Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at man bliver anbefalet at tage et dagligt zink-kosttilskud, hvis man eksempelvis tager p-piller, vanddrivende medicin eller har et overforbrug af alkohol.

Zinktabletter, zink-piller eller et hvilket som helst andet zinktilskud giver nemlig kroppen en øget dosis zink, som den bruger til at vedligeholde stofskiftet, DNA-syntesen , normal sårheling, energi, knogler og meget mere.

Køb zinktilskud med 100% tilfredshedsgaranti hos WeightWorld

Hvis du oplever zinkmangel, kan det være en god idé at tilføre kroppen ekstra zink i form af et zinktilskud. Det kan også være, at du ikke er klar over, om du får nok zink gennem kosten, og derfor gerne vil være på den sikre side ved at supplere din kost med et zinktilskud.

Hos WeightWorld finder du et stort udvalg af naturlige zinktilskud lavet af ingredienser af høj kvalitet og 100% tilfredshedsgaranti.

Vi bruger udelukkende en høj optagelig form af zink i vores zink-piller, zink-tabletter og andre zinktilskud, så du dermed får det bedst mulige zinktilskud, som absorberes hurtigt og effektivt i kroppen.

Vi har ligeledes zink-tabletter og zink-piller, som indeholder forskellige mineraler og vitaminer, så du derigennem får et mere komplet zinktilskud til at opfylde dine personlige ernæringsbehov.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne af vores produkter kan variere ved hver enkelt bruger. Du bør altid bruge disse produkter i forbindelse med en varieret kost og regelmæssig motion. Alle kundeudtalelser på vores hjemmeside er ægte.