Alle hverdage | 09:00 til 17:00

Vitaminer & Mineraler

Vitaminer og mineraler er næringsstoffer, som er essentielle for, at din krop fungerer optimalt. Der er mange forskellige vitaminer og mineraler, og det er vigtigt at få dækket din krops behov for dem alle, da alle har deres egne unikke egenskaber og funktioner.

Læs videre for at blive klogere på vitaminer og mineraler, og hvilke vitaminpiller og mineraltilskud, du bør vælge, hvis du oplever symptomer på mineral- eller vitaminmangel.

Læs mere

Alle produkter i denne kategori

Hvad gør vitaminer og mineraler for kroppen?

Din krop har brug for mineraler, vitaminer og andre næringsstoffer for at kunne fungere optimalt. De fleste vitaminer og mineraler får vi gennem maden eller ved at tage vitaminpiller eller mineraltilskud.

Den eneste undtagelse er D-vitamin, som kroppen selv danner, når du udsættes for sollys. Hvilket er en af de primære årsager til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler alle børn og voksne at tage vitaminpiller med D-vitamin i vinterhalvåret for at undgå D-vitaminmangel.

Her kan du få et hurtigt overblik over de forskellige vitaminer og mineraler, og hvad de bidrager til af kroppens funktioner og systemer. Dette er blot eksempler og er ikke en udtømmende liste. Det viser blot, at de forskellige vitaminer og mineraler har forskellige funktioner, og at mangel på et enkelt mineral eller vitamin kan bringe kroppen ud af balance.

Kropsfunktion/system: Mineral/vitamin der bidrager:
Celledeling Folat/folsyre, jern, D-vitamin
Energistofskiftet Calcium, jern, jod, kobber, magnesium, mangan, thiamin (B1-vitamin), riboflavin (B2-vitamin), niacin (B3-vitamin), pantotensyre (B5-vitamin), B6-vitamin, biotin (B7-vitamin), B12-vitamin, C-vitamin
Reproduktion, fertilitet Zink
Hjernefunktion DHA (fiskeolie)
Hud Jod, A-vitamin, riboflavin (B2-vitamin), niacin (B3-vitamin), biotin (B7-vitamin), zink
Hår Biotin (B7-vitamin), selen, zink
Immunforsvar Folsyre/folat, jern, kobber, selen, A-vitamin, B6-vitamin , B12-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, zink
Knogler Calcium, magnesium, mangan, D-vitamin, K-vitamin, zink
Kognitiv funktion Jern, jod, zink
Mental ydeevne Pantotensyre (B5-vitamin)
Reducerer træthed og udmattelse Folsyre/folat, jern, magnesium, riboflavin (B2-vitamin), niacin (B3-vitamin), pantotensyre (B5-vitamin), B6-vitamin, B12-vitamin, C-vitamin
Negle Selen, zink
Nervesystem Jod, kobber, magnesium, thiamin (B1-vitamin), riboflavin (B2-vitamin), niacin (B3-vitamin), B6-vitamin, biotin (B7-vitamin), B12-vitamin, C-vitamin
Omsætning af fedtstoffer Cholin
Psykologisk funktion Magnesium, thiamin (B1-vitamin), niacin (B3-vitamin), B6-vitamin, biotin (B7-vitamin), B12-vitamin, C-vitamin
Slimhinder A-vitamin, B2-vitamin, niacin (B3-vitamin), biotin (B7-vitamin)
Syn A-vitamin, riboflavin (B2-vitamin), zink, DHA (fiskeolie)
Normal dannelse af sædceller Selen/Selenium
Tænder Calcium, magnesium, D-vitamin

Hos WeightWorld finder du et bredt udvalg af vitaminpiller, vitamin-tabletter, mineraltilskud, vingummi-vitaminer, flydende vitaminer og mineraler til både børn og voksne. På den måde kan du vælge de kosttilskud med vitaminer og mineraler, som du har brug for, hvis du mistænker mangel af et eller flere essentielle næringsstoffer.

Hvad er vitaminer?

Vi kan ikke leve uden vitaminer, da kroppen ganske enkelt har brug for disse essentielle næringsstoffer for at fungere optimalt. Ordet vitamin stammer fra ordene vital (for livet) og amin, og 'amin', der er et organisk stof.

Så bare ud fra navnet alene er det tydeligt, at de er essentielle for kroppen, da den ikke kan danne dem selv i tilstrækkeligt omfang, og man er nødt til at få dækket sit behov gennem kosten eller ved at tage vitaminpiller. Vitaminer opdeles typisk i vandopløselige og fedtopløselige vitaminer:

Vandopløselige og fedtopløselige vitaminer:

  • Vandopløselige vitaminer: Disse vitaminer bliver ikke lagret i kroppen, og man er derfor nødt til at få tilført dem hver dag enten via maden eller ved at tage vitaminpiller eller andre kosttilskud med vitaminer. Eksempler på vandopløselige vitaminer er C-vitaminer og de forskellige B-vitaminer (thiamin/B1-vitamin, riboflavin/B2-vitamin m.fl.). Generelt kan man ikke tage for mange vandopløselige vitaminer, da overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen.
  • Fedtopløselige vitaminer: Disse vitaminer bliver ophobet i kroppens fedtdepoter i kortere eller længere tid, hvor kroppen selv opbygger et lager, som den kan trække på, når den har brug for disse vitaminer. Eksempler på fedtopløselige vitaminer er A-, D-, E- og K-vitamin. Man kan godt tage for mange fedtopløselige vitaminer, da overskydende vitaminer ikke bliver skyllet ud af kroppen med urinen. De lagres i stedet i kroppens fedtdepoter.

Kan man tage for mange vitaminer?

Fødevarestyrelsen har fastlagt grænser for hvor meget af hvert vitamin, der maksimalt må være i vitamintilskud. Når det kommer til vitaminer, er det vigtigt at finde en god balance. For få vitaminer er skadeligt, og for stort indtag af vitaminer (især af de fedtopløselige) er ligeledes skadeligt.

Derfor anbefaler vi altid, at du følger den anbefalede dagsdosis, der står på vores vitaminpiller og mineraltilskud.

Hvad er mineraler?

Mange blander ofte vitaminer og mineraler sammen, som om de var det samme. Men der er tale om to forskellige stoffer. Mineraler er nemlig stoffer, der enten bidrager til at hjælpe vitaminer med at fungere optimalt (altså som en form for hjælpeenzymer/stoffer), eller er en slags byggesten i kroppen i eksempelvis tænder og knogler.

Men det er langtfra den eneste funktion, som mineraler har. Jern er blandt andet vigtigt for, at kroppen kan producere hæmoglobin, mens kroppens væske- og saltbalance og nervesystem er afhængige af eksempelvis jod og magnesium.

Kan man tage for mange mineraler?

Det er vigtigt at få nok mineraler, ellers er der risiko for at blive ramt af mineralmangel. Men man kan også få for mange. Hvilket oftest kun vil ske, hvis man tager en meget høj dagsdosis.

Derfor anbefaler vi også, at du følger den anbefalede dagsdosis på vores mineraltilskud, og ikke overskrider denne dosis. For selvom mineraler er vigtige, kan en overdosering have utilsigtede konsekvenser som eksempelvis fordøjelsesproblemer, opkast og svimmelhed.

Hvad sker der, hvis man ikke får nok vitaminer og mineraler?

Hvis du ikke får nok af blot ét enkelt vitamin eller mineral, kan det skabe ubalancer i kroppen, som kan føre til ubehagelige bivirkninger. Hvilke bivirkninger afhænger af det vitamin eller mineral, som du mangler. Vitamin- og mineralmangel kan blandt andet vise sig ved:

  • Stofskifteforstyrrelser
  • Forstoppelse og oppustethed
  • Nedsat immunforsvar og øget tendens til at blive syg
  • Tørre øjne og generel lysfølsomhed
  • Hårtab, dårlig hud og flossede negle
  • Energitab og tegn på depression
  • Mentale forstyrrelser
  • Nedsat kognitiv funktion
  • Forvirring og stakåndethed

Hvem har særligt behov for mineral- og vitamintilskud?

"Hvilke vitaminer skal jeg tage?", er et meget almindeligt spørgsmål. Hvis du spiser sundt og varieret, og generelt er et sundt og rask menneske, har du som udgangspunkt ikke brug for at tage vitaminer og mineraler som kosttilskud. Det skyldes, at en sund og varieret kost generelt dækker dit behov. Der er dog visse undtagelser.

Overvej at tage vitaminpiller og/eller mineraltilskud, hvis:

Du er småtspisende eller kræsen: Hvis du enten ikke spiser nok eller sørger for at spise sundt og varieret, kan det føre til mineral- og vitaminmangel. Her kan det være en god idé at tage en daglig vitaminpille eller mineraltilskud for at få opfyldt din krops behov.

Du er gravid: Er du gravid, eller planlægger du at blive gravid? Så skriger din krop efter ekstra mineraler og vitaminer, da fostret og du har brug for ekstra næringsstoffer. Her skal du især søge for at få nok jern, D-vitamin, folsyre, kalk og eventuelt fiskeolie.

Du har kraftige menstruationer: Mange danske kvinder lider af jernmangel, da de ganske enkelt mister en del blod og jern i forbindelse med menstruationen. Derfor kan det være fornuftigt at overveje et jerntilskud, som du bør tage lige inden sengetid. På den måde sikrer du den bedste optagelse af dine jerntabletter.

Du er over 60 år: Kroppens evne til at optage og udnytte vitaminer og mineraler hæmmes helt automatisk med alderen. Derfor har din krop også brug for en ekstra dosis vitaminer og mineraler, når man kommer lidt op i alderen. Her kan en multivitaminpille være en god idé. Overvej eventuelt også D-vitamin, kalk eller andre kosttilskud til knoglerne.

Du er vegetar eller veganer: Som veganer eller vegetar har man forhøjet risiko for at komme til at mangle vigtige vitaminer og mineraler. Hvilket er ret logisk, da man fjerner visse grupper af fødevarer fra kosten. Hvis du ikke spiser kød, bør du som minimum tage et B12-vitamin-tilskud, da det udelukkende findes i animalske fødevarer. Derudover kan du også overveje at tage jerntilskud, da jern optages mest effektivt, når det spises som kød.

Du er på slankekur: En slankekur kan potentielt gøre det svært at spise varieret, og man kan derfor komme til at mangle mineraler og vitaminer. Derfor kan det være en god idé at tage et eller flere mineral- eller vitamintilskud, da du med dit anderledes spisemønster har en forhøjet risiko for at mangle essentielle næringsstoffer. Du kan ligeledes overveje at tage et naturligt kosttilskud til vægttab, som indeholder essentielle vitaminer, mineraler og superfoods, der bidrager til at booste alt fra stofskifte og fedtforbrænding.

Du ikke indtager mælkeprodukter: Mejeriprodukter indeholder kalk, som er vigtigt til at vedligeholde knogler. Så hvis du er laktoseintolerant eller af andre årsager ikke indtager mælkeprodukter, kan et tilskud af kalk være en god idé.

Det er vinter: Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle personer over 4 år tager et tilskud af D-vitamin fra oktober til april (vinterhalvåret). Det skyldes, at D-vitaminmangel er meget udbredt i denne periode.

Svagt immunforsvar/generelt helbred: Har du en tendens til ofte at blive syg? Så kan en vitaminpille eller mineral-tilskud med de rette næringsstoffer bidrage til at booste dit immunforsvar. Derudover er vitaminpiller og kosttilskud med mineraler fantastiske til at forebygge mangeltilstande, som ofte giver ubehagelige symptomer som svækket immunforsvar, hårtab, svimmelhed, træthed, udmattelse og meget mere.

Hvilke vitaminer og mineraler må man ikke tage sammen?

Generelt anbefales det, at man altid tager sine vitaminer og mineraler i forbindelse med et hovedmåltid - helst aftensmaden. Det skyldes, at noget morgenmad ikke indeholder så meget fedt, og dermed optages vitaminer og mineraler ikke lige så effektivt.

Derfor sikrer man den bedste optagelse ved at spise sine vitaminpiller og mineraltilskud til aftensmaden, hvor måltidet ofte er mere fedt holdet. A-, D-, E-, og K-vitaminer er nemlig fedtopløselige. Derfor er det også nødvendigt med lidt fedt i maden (lidt mandler eller avocado er nok) for at sikre en optimal optagelse.

Der er dog to mineraler, du bør være ekstra opmærksom på; nemlig jern og kalk. Jerntilskud bør ikke tages sammen med mælkeprodukter, da de nedsætter optagelsen af jern i kroppen. Tag i stedet dit jerntilskud sammen med en appelsin, da C-vitamin fremmer optagelsen af jern.Derudover er det vigtigt, at du ikke tager dit kalktilskud (calcium) sammen med jern, da det nedsætter optagelsen af begge mineraler.

Køb tilskud med vitaminer og mineraler hos WeightWorld

Hos WeightWorld finder du et stort udvalg af forskellige vitaminpiller, vitamintilskud, mineraltabletter og vingummi-vitaminer. På den måde kan du vælge det tilskud, som passer til netop dine personlige behov.

Vores kosttilskud med vitaminer og mineraler er lavet med de bedste kvalitet, og vi giver 100% tilfredshedsgaranti på alle vores tilskud, så du dermed får det bedste af det bedste.

Hvis du er i tvivl om hvilke vitaminer og mineraler, som du har brug for, er du mere end velkommen til at kontakte vores kompetente kundeservice og eksperter. Så kan vi sammen rådgive dig og finde frem til de vitaminpiller eller mineraltilskud, der passer til netop din livssituation.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne af vores produkter kan variere ved hver enkelt bruger. Du bør altid bruge disse produkter i forbindelse med en varieret kost og regelmæssig motion. Alle kundeudtalelser på vores hjemmeside er ægte.