Altid 100% tilfredshedsgaranti
Din tilfredshed er vores prioritet
Fri fragt på ordrer over 499 kr*
Til døren eller valgfri butik indenfor 1-2 hverdage
WeightWorld Kundeklub
Opspar point & nyd eksklusive rabatter
Filtre
Vitaminer & Mineraler
Type
Pris
Stjerner
B-vitamin
Alle produkter i denne kategori
Naturlige kosttilskud med B-vitamin
B-vitamin er ikke kun ét vitamin. Det er faktisk en fællesbetegnelse for otte forskellige B-vitaminer, herunder biotin, B12-vitamin og vitamin B6, der bidrager til alt fra at mindske træthed og udmattelse, vedligeholde nervesystemets normale funktion, immunforsvarets normale funktion og meget mere. Læs videre og bliv klogere på de forskellige B-vitaminer her.
Hvad er B-vitamin?
B-vitamin dækker over 8 forskellige vitaminer, som bidrager til kroppens funktioner og systemer på hver deres forskellige måde. B12-vitamin bidrager eksempelvis til at vedligeholde en normal psykologisk funktion, B2-vitamin bidrager til at vedligeholde normal hud, og B3-vitamin bidrager til at vedligeholde et normalt energistofskifte. Derfor er det også vigtigt, at du får dækket dit behov for alle B-vitaminer.
Her nedenfor kan du se en kort oversigt over de 8 B-vitaminer, og hvilke navne de også går under.
- B1-vitamin (thiamin)
- B2-vitamin (riboflavin)
- B3-vitamin (niacin)
- B5-vitamin (pantothensyre)
- B6-vitamin (pyridoxin)
- B7-vitamin (biotin)
- B9-vitamin (folat/folsyre)
- B12-vitamin (kobalamin)
Alle B-vitaminer er vandopløselige. Det betyder, at alt overskydende B-vitamin, som ikke optages i kroppen, skylles ud med urinen. Hvilket også er årsagen til, at man som udgangspunkt ikke kan få for meget B-vitamin, uanset om man indtager dem via kosten eller ved at tage B-vitaminpiller.
Hos WeightWorld har vi et stort udvalg af forskellige B-vitamintilskud. Vi har B-vitamin-kapsler, B-vitaminpiller samt vingummi-vitaminer og tyggetabletter, hvis du har svært ved at sluge almindelige tilskud. På den måde får du rig mulighed for at finde det kosttilskud med B-vitamin, der passer til netop dine behov.
Hvad er B-vitamin godt for?
B-vitamin er ikke kun ét vitamin, der findes som sagt 8 forskellige af slagsen, som har hver deres funktioner og virkninger. Her kan du blive klogere på de 8 B-vitaminer, og hvordan de hver især bidrager til kroppens systemer:
B1-vitamin (thiamin)
B1-vitamin kaldes også thiamin, og bidrager blandt andet til at vedligeholde et normalt energistofskifte, da vitaminet hjælper med at omsætte kulhydrater og protein. Derudover bidrager vitaminet til at vedligeholde en normal hjertefunktion og til nervesystemets normale funktion.
Gode kilder til B1-vitamin er fuldkornsprodukter, bælgfrugter, magert kød, mælk og ost.
B2-vitamin (riboflavin)
B2-vitamin kaldes også riboflavin, og bidrager til at vedligeholde et normalt nervesystem og energistofskifte. Men det er faktisk ikke alt. Vitaminet bidrager også til at vedligeholde normale slimhinder, en normal hud og et normalt syn. Derudover spiller B2 også en vigtig rolle i at vedligeholde en normal omsætning af jern, vedligeholde normale blodlegemer, reducere træthed og udmattelse samt til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.
Hvis du gerne vil spise dig til mere B2-vitamin, skal du især fokusere på fødevarer som mejeriprodukter, indmad, kød og bælgfrugter som bønner, linser og kikærter.
B3-vitamin (niacin)
B3-vitamin kaldes også niacin, og bidrager ligeledes til at vedligeholde et normalt energistofskifte og nervesystemets normale funktion. Derudover bidrager niacin til at vedligeholde en normal psykologisk funktion, til at reducere træthed og udmattelse samt til at vedligeholde normal hud og slimhinder. Gode kilder til dette B-vitamin er kød, fisk og kornprodukter.
B5-vitamin (pantothensyre)
Ligesom mange af de andre B-vitaminer bidrager B5-vitamin, der også kaldes pantothensyre, til at vedligeholde en normal syntese af D-vitamin, steroidhormoner og bestemte signalstoffer (neurotransmittere). Derudover bidrager B5 til at vedligeholde en normal mental ydeevne.
Hvis du gerne vil indtage mere B5-vitamin gennem kosten, skal du især drikke mælk og spise flere fuldkornsprodukter, bælgfrugter, lever og æggeblommer.
B6-vitamin (pyridoxin)
B6-vitamin, der også kaldes pyridoxin, bidrager til et normalt energistofskifte og til en normal omsætning af glykogen og protein. Vitaminet bidrager ligeledes til at reducere træthed og udmattelse, nervesystemets og immunsystemets normale funktion. Men det er faktisk ikke alt, da det også bidrager til at regulere hormonaktiviteten, vedligeholde en normal psykologisk funktion samt til en normal dannelse af røde blodlegemer.
Foruden B-vitaminpiller er gode kilder til dette B-vitamin fisk, indmad, kød og kartofler.
B7-vitamin (biotin)
B7-vitamin er muligvis en af de mest kendte vitaminer til håret, og kaldes også biotin. Foruden at bidrage til hårvækst bidrager biotin også til at vedligeholde normale slimhinder og hud. Derudover bidrager biotin til at omsætte makronæringsstoffer, som er vigtige for dit energistofskifte, nervesystemets normale funktion og den psykologiske funktion.
Hvis du gerne vil spise dig til mere biotin, skal du indtage flere fødevarer som æggeblommer og indmad - især lever og nyrer.
B9-vitamin (folinsyre/folat)
B9-vitamin er muligvis bedre kendt som folat eller folinsyre, Dette B-vitamin anbefales ofte som kosttilskud til gravide, da det bidrager til vævsvæksten hos gravide og er dermed vigtigt for en korrekt udvikling af fosteret. Folinsyre bidrager ligeledes til andre funktioner og systemer i kroppen, herunder:
- En normal aminosyresyntese
- En normal bloddannelse
- En normal omsætning af homocystein
- En normal psykologisk funktion
- Immunforsvarets normale funktion
- Reducere træthed og udmattelse
Gode kilder til dette B-vitamin er især fuldkornsprodukter, bælgfrugter, mælk, ost, lever samt grønne grøntsager som spinat og broccoli.
Hvilke symptomer er der på B-vitaminmangel?
Hvis du ikke får nok B-vitamin enten via kosten eller ved at tage et B-vitamin-tilskud, kan du risikere at få B-vitaminmangel. Der kan potentielt være mange årsager til B-vitaminmangel. B12-vitaminmangel er blandt andet meget udbredt blandt veganere og vegetarer, da en god kilde til B12-vitamin er animalske fødevarer.
Derudover har man også forhøjet risiko for at udvikle mangel på B-vitamin, hvis man spiser en ensidig kost, er småtspisende, har en spiseforstyrrelse eller er alkoholiker.
Eftersom der er 8 B-vitaminer, viser vitaminmangel-symptomer sig på forskellige måder alt afhængigt af hvilket B-vitamin, din krop er i underskud af.
B1-vitaminmangel: Kan vise sig ved nedsat appetit, træthed og koncentrationsbesvær.
B2-vitaminmangel: Kan i lette tilfælde vise sig ved træthed og udmattelse. Ved svær mangel, kan man bl.a. opleve revner i mundvigen og på læberne.
B3-vitaminmangel: Ses sjældent i Danmark, men kan ske ved ensidig kost, leversygdom og alderdom.
B5-vitaminmangel: Opleves sjældent i Danmark, men træthed, diarré og hovedpine er almindelige symptomer.
B6-vitaminmangel: Symptomer er kramper, hudforandringer og blodmangel.
B7-vitaminmangel: Hvis du mangler biotin (B7), viser det sig ofte ved hårtab, nervebetændelse, grå hud, træthed, udslæt og muskelsvaghed.
B9-vitaminmangel: Symptomer på B9(folinsyre)-mangel er træthed, svimmelhed, hjertebanken, åndenød og brystsmerter.
B12-vitaminmangel: Veganere og vegetarer har forhøjet risiko for at lide af B12-vitaminmangel, da animalske fødevarer er en god kilde til B12. B12-mangel kan føre til blodmangel, og her vil de første symptomer være træthed, hjertebanken, åndenød og svimmelhed.
Hvis du mistænker B-vitaminmangel, er det en god idé at få foretaget en blodprøve hos lægen, der kan give dig svar på hvilket vitamin, du eventuelt mangler, og om du skal tage et B-vitamin-tilskud for at afhjælpe manglen.
Kan man få for meget B-vitamin?
B-vitaminer er såkaldte vandopløselige vitaminer. Det betyder, at eventuelt overskydende B-vitamin skylles ud med urinen, og ophobes ikke i kroppen. Derfor er der også en meget lille risiko for at få for meget B-vitamin.
Hvis du tager B-vitaminpiller eller et andet tilskud med B-vitamin, er den generelle anbefaling dog, at du holder dig til den anbefalede dagsdosis, medmindre du har fået ordineret tilskuddet af en læge.
Hvor meget B-vitamin bør man tage om dagen?
Fødevarestyrelsen har ingen generelle anbefalinger for, hvor meget B-vitamin man bør tage om dagen. Det skyldes, at man som rask person får den nødvendige mængde vitaminer - herunder også B-vitamin - ved at spise en sund og varieret kost. Derfor er der ikke et præcist svar på, hvor meget B-vitamin man bør tage.
Der er dog bestemte personer, der anbefales at tage tilskud med bestemte B-vitaminer. Gravide kvinder anbefales eksempelvis at tage B9-tilskud (folat/folinsyre), da det bidrager til at sikre en normal udvikling af fosteret. Derudover anbefaler mange, at vegetarer og veganere tager et dagligt kosttilskud med B12-vitamin, da animalske fødevarer er den eneste kilde til B12.
Ligeledes kan det være en god idé at supplere med B-vitaminpiller, alternativt et B-vitamin Kompleks med alle 8 B-vitaminer, hvis man er småtspisende, kræsen eller ikke spiser varieret og sundt.
Kan man spise sig til B-vitamin?
Hvis du spiser sundt og varieret, vil du ofte få dækket dit behov for B-vitaminer. Det skyldes, at de 8 forskellige B-vitaminer er til stede i mange forskellige fødevarer. De bedste kilder til at få B-vitaminer, hvis de ikke indtages som kosttilskud, er magert kød, fisk, æg, fuldkorn, grønne grøntsager, bønner og skaldyr.
Køb B-vitaminpiller og -tilskud hos WeightWorld
Hos WeightWorld finder du et bredt udvalg af forskellige kosttilskud med B-vitaminer. Vi har almindelige B-vitamin-piller, B-vitamin-kapsler, og har ligeledes tyggetabletter og vingummi-vitaminer, hvis du ikke bryder dig om at sluge almindelige kapsler.
Vi giver 100% tilfredshedsgaranti på alle vores B-vitamin-tilskud, og du er altid mere end velkommen til at kontakte os i livechatten i vores åbningstid, hvis du er i tvivl om hvilke B-vitaminer, som passer bedst til din situation.
Her kan vores kundeservice og eksperter give dig personlig rådgivning baseret på din situation, og sammen kan vi hjælpe dig med at finde de bedste B-vitaminer til dig.