Alle hverdage | 09:00 til 17:00

Velvære

5 tegn på stress: Kom tilbage på arbejde efter ferie uden stress


Det er som en ballon, hvor luften fiser ud - eller som at prøve at bære en taske fyldt med mursten. Tanken om at skulle tilbage på arbejdet efter en lang ferie er sjælden dejlig, tværtimod. Oftest betyder det dybe suk, frustration og en meget stor længsel til næste ferie. Men kunne det måske være et tegn på, at hverdagen ikke hænger sammen? Kan der eventuelt være nogle symptomer i din hverdag, du har overset? Læs med her for at blive klogere på stress-symptomer, og hvad du selv kan gøre for at håndtere dem.

Ferie fører ikke til stress - men ferie kan være stressende

Det er for de fleste både tiltrængt og skønt at holde sommerferie - tiden og muligheden for lige at komme helt ned i gear, få sovet en masse, spist masser af god mad, gjort alt det for sig selv man normalt ikke har tid til i hverdagen, og selvfølgelig at opleve alverdens eventyr, hvad end det er i Danmark eller udlandet, hvor alt bliver sat i perspektiv og livet får en dybere mening. Alt press og stress er væk, og det handler bare om at leve i nuet.

Det er i hvert fald håbet for mange med sommerferien. Desværre er det ikke altid det der sker, tværtimod. For der kan ofte være børn i billedet, der skal underholdes på den ene eller anden måde. Eller der er utallige projekter i hjemmet eller såkaldt "life admin", der har hobet sig op og skal tages hånd om. Og så er der lige det der budget, som skal overholdes.

Sommerferie er ikke altid afslappende, og kan føre til stressende situationer.

Det er derfor ikke mærkeligt, at ens egne ønsker om selvforkælelse ryger ned i bunden af listen, og hvor selvforkælelsen måske endda ender med at blive, at få styr på alle de ting, der ikke nås i hverdagen og dermed få styr på de ting, der kan bidrage til at nogen oplever stress eller stress symptomer.

Så selvom ferien er tiltrængt og giver en pause fra arbejdslivet, så er det ikke altid at man lige får trukket stikket og får den ro der skal til, for at være klar til at vende tilbage til arbejde. Og når så arbejdet nærmer sig, kan der sagtens krybe sig en masse tanker om "så skal vi lige, og så skal jeg også, og det betyder at jeg ikke" ind igen - tankemylder og frustrationer, der kan være tidlige eller for andre genkendelige tegn på stress.

5 tegn på stress - og gode tips til stresshåndtering

Heldigvis er der måder, hvorpå du kan identificere og holde øje med stress symptomer, der giver dig mulighed for at håndtere dem baseret på dine individuelle behov. Og hvor er bedre at starte end med din krops generelle helbred og velvære!

Dette kan nemlig både hjælpe dig til bedre at håndtere tegn på stress, men også bidrage til en højere tolerance, inden du mærker presset. Her gennemgår vi 5 tegn på stress, som der findes lette genveje til at håndtere.

1. Koncentrationsbesvær

Et af de første tegn, mange kan opleve som et tegn på stress, er, at de mister evnen til at koncentrere sig eller evnen til at huske så godt, som de plejede at huske. Hvis dette er tilfældet, bliver det pludseligt svært at få alt til at hænge sammen, fordi trivielle ting glemmes eller det ikke går så hurtigt som normalt - noget der i sig selv kan bidrage til mere stress!

Her kan det hjælpe at holde flere pauser i løbet af dagen, til at give kroppen lidt ro, og at øve dig i at prioritere de vigtigste opgaver. For der vil være opgaver, som du reelt set ikke behøver at løse (hvor vigtigt er det virkelig, om du får vasket tøj den ene eller anden dag, eller I får pasta tre dage i træk?).

Derudover kan det også hjælpe at investere sin tid i meditation, som virkelig har fået ry for at bidrage til at håndtere symptomer på stress. Og så er der selvfølgelig også muligheden for, at give din krop nogle ekstra næringsstoffer at stå imod med, for eksempel ved at tage L-theanin, der både bidrager til øget koncentration, fokus og afslappethed. Køb L-theanin-tilskud til koncentration og afslapning her.

2. Fordøjelsesbesvær

Problemer med appetit eller fordøjelse viser sig også hyppigt som et tegn på stress. Dette skyldes, at kroppens energi i en stressreaktion bliver brugt på at sende blod til hjerte, lunger og bevægeapparatet, da det er de organer og lemmer der er vigtigst for din overlevelse (hvis altså du skulle løbe væk fra et farligt dyr!). Det betyder så også, at der bliver sendt mindre energi til at opretholde en sund fordøjelse og appetit.

Kroppen har altså ikke helt fulgt med, hvor hurtigt samfundet har udviklet sig, for vi skal jo ikke rigtigt længere løbe fra en fare. Heldigvis kan du let hjælpe fordøjelsessystemet ved at spise en sund og varieret diæt, der indeholder gode fibre, fuldkorn og sunde bakterier til at bidrage til mavens flora. Og så kan du altid booste din diæt lidt med magnesiumcitrat som netop bidrager til et normalt fungerende stofskifte og en sund fordøjelse.

Fordøjelsesproblemer er normale, når man er stresset.

3. Nedsat immunforsvar

Der er også mange, der oplever at de bliver oftere syge lige pludseligt - det kan selvfølgelig være uheld, hvis for eksempel børnene bliver ved at hive vira med hjem, men det kan altså også være et tegn på, at din krop er under stress.

Årsagen til at man kan blive oftere syg når man oplever stress, er præcis som beskrevet ovenfor: kroppens energi bliver brugt på noget helt andet for at sikre overlevelsen! Det er derfor vigtigt, at du booster dit immunforsvar så godt som du kan, gerne med både supplerende C-vitamin, fysisk aktivitet, frisk luft og sollys, en fast søvnrytme og en nærende kost.

4. og 5. Dårlig søvn og svært ved at slappe af

Derudover er det normalt at opleve enten dårlig søvn eller at have søvnbesvær, hvis man oplever stress. Dette kan blandt andet skyldes stresshormonet kortisol, som både kan bidrage til, at man ikke kan finde ro eller til at hjernen ikke kan få slappet nok af til at nå den dybe søvn. Det anbefales generelt, at skrue ned for brugen af skærme en time inden sengetid, og at give dig i kast med noget som meditation eller at læse, som kan berolige. Derudover er det en god idé ikke at drikke kaffe eller energidrikke efter frokost, men i stedet overveje et afslappende te inden sengetid.

Når alt dette er sagt, er det vigtigt at pointere, at stress er alvorligt og ikke er noget, det forventes at du kan håndtere selv. Som nævnt findes der mange remedier og aktiviteter, der kan give dig gode forudsætninger for at håndtere stress og passe på din krop, men det er vigtigt at involvere din læge, hvis det tager overhånd og afholder dig fra at nyde livet med menneskene omkring dig.

Andre interessante artikler