Har du søvnproblemer? Prøv disse effektive tips mod søvnløshed
Der findes intet værre end en dårlig søvn - eller en nat uden søvn. Ikke kun fordi det er frustrerende at ligge og forsøge at falde i søvn eller fordi man er utroligt træt dagen efter, men også fordi det ofte er noget, der gentager sig og noget der er svært at finde årsagen til. Mange påstår, at de har en mirakelkur mod søvnløshed, men det er næppe sandt! Der findes dog en række gode tips og tricks til at håndtere søvnproblemer, som virker for mange.
De bedste tips og tricks mod søvnproblemer
Alle oplever søvnproblemer i løbet af livet - nogle gange er det en enkelt nat, man ligger søvnløs, andre gange kan det være vedvarende søvnproblemer med flere nætter af søvnløshed. Vi taler dog ikke om den slags søvnløshed, der forårsages af en baby, der vækker dig flere gange om natten, en bog eller TV-serie, du ikke kan stoppe med at se, eller en masse sjove nætter i soveværelset.
Søvnproblemer er, når du vender og drejer dig og bare ikke kan finde ro eller falde i søvn. Der kan være mange årsager til dette, og oftest er det heldigvis noget, der kun sker en gang imellem. Men skulle du have flere nætter og gentagne søvnproblemer, så har vi her nedenfor samlet flere gode råd mod søvnløshed:
- Gør dig klar til at gå i seng - tøm hovedet, læg arbejdet fra dig og fokuser på at fremme positive og rolige følelser. En god teknik her er at skrive alle tanker og opgaver, der måtte dukke op i dine tanker inden sengetid, ned i en notesbog, og sætte tid af i løbet de efterfølgende dage til at arbejde dig igennem dem.
- Brug naturmedicin mod søvnløshed. Mange studier viser, at visse typer naturmedicin er effektive mod søvnløshed, da de fremmer produktionen af melatonin, som bidrager til en god søvnrytme. Melatonin udløses nemlig om aftenen og natten, hvilket bidrager til at du føler dig træt og kan sove - desværre kan vi i Danmark ikke købe melatonin piller i håndkøb, men de kan bestilles (helt lovligt) hos udenlandske firmaer.
- Gå i seng når du er søvnig og stå op hvis du ikke kan falde i søvn - det nytter sjældent noget at forsøge at tvinge dig selv til at sove, da det ofte blot vil gøre dig mere stresset. Så selvom du forsøger ihærdigt at falde i søvn, kan det gavne dig væsentligt mere at blive oppe med en kop grøn te (som indeholder L-theanine, der har en beroligende og afslappende virkning), en god bog eller en dagbog for at hjælpe krop og sind med at falde til ro. Når du er rolig og begynder at blive døsig, kan du gå i seng igen. Det burde gøre det lettere at falde i søvn
- Lav din egen lille hjemmelavede ‘mirakelkur mod søvnløshed’ med vand på vand og bananskræller. Bananskræller har nemlig et meget højt indhold af magnesium, som ligeledes er kendt for at bidrage til produktionen af melatonin. Hvis en heksebryg bestående af bananskræller og vand ikke ligefrem lyder lækkert, kan du i stedet overveje at tage et decideret magnesium-tilskud, da det er en lidt lettere måde at nyde de søvn-fordele, der er i bananskræller.Køb magnesiumglycinat til afslapning her.
- Tag et varmt bad, brug fysisk berøring til at berolige dig selv eller autogen træning. Dette kan hjælpe med at berolige krop og sund, sådan at du lettere kan falde i søvn, da det hjælper med at berolige dit nervesystem. Især autogen træning, som er en særlig afspændingsmetode, kan være effektivt mod søvnløshed, angst, stress og depression.
- Denne afspændingsmetode er simpel - du forestiller dig selv, at f.eks. dit ene ben bliver behageligt tungt. Dernæst det næste ben, så armene en ad gangen og resten af kroppen, indtil hele kroppen føles behageligt tung. Du kan udvide øvelsen med både at forestille dig en varme, der spreder sig gradvist i kroppen, med en behagelig og regelmæssig vejrtrækning og med en kontrolleret og rolig hjerterytme.
Sådan opbygger du grundstenene til en god søvn
Disse gode råd mod søvnproblemer eller dårlig søvn kan dog ikke stå for sig selv. Som med så meget andet skal der være et godt grundlag for, at disse tips og tricks rigtigt kan bidrage til at bekæmpe dine søvnproblemer. Det er derfor vigtigt, at du plejer din søvn, præcis som du plejer resten af din krop med næring og motion.
De bedste ting du kan gøre for at optimere både din søvnkvalitet og dybe søvn, uanset om du oplever søvnproblemer eller ej, er:
- Hav en fast soverutine - stå op og gå i seng på samme tidspunkt hver dag. Det vil bidrage til, at din krop bedre kan opretholde en naturlig cyklus, og bidrager til bedre søvnkvalitet.
- Bevæg dig 30 minutter om dagen, men undgå motion om aftenen. Det er vigtigt for din krop og dit sind, at du får bevægelse, da det hjælper med at bruge energi og udløse dopamin, som ligeledes kan bidrage til melatoninproduktion og søvnkvaliteten.
- Undgå koffeinrige drikke, sukkerholdige drikke og alkohol om aftenen - det siger sig selv. Disse drikke kvikker dig op, hvilket har den direkte modsatte effekt, af hvad man ønsker sig, lige før man skal i seng. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at alle har forskellige toleranceniveauer, så måske du skal droppe koffein allerede fra frokosttid.
- Gå hverken sulten eller overmæt i seng, da det kan gøre det svært både at falde i søvn eller få en god nattesøvn. Derudover kan det føre til, at kroppen ikke kan restituere optimalt.
- Undgå skærme den sidste time inden sengetid - vi behøver næppe sige meget her, det er almindeligt kendt, at skærme er dårligt for søvnen. Så sluk TV'et, luk computeren og læg telefonen fra dig. Tag en bog i stedet, det vil du både more dig meget mere med og lære noget nyt af!
- Sørg for at have et soveværelse, der fremmer god søvn. Dette er nok noget af det sidste, mange tænker på. Men indretningen og farverne af dit soveværelse er essentielle for, at din hjerne vil opfatte det som et roligt og trygt sted at sove. Så brug milde farver, hold det rent og køligt, brug varme og hyggelige lys, og undgå for mange forstyrrende genstande rundt omkring. Det vil gøre en større forskel, end du tror!
Derfor er en god nattesøvn vigtig
Søvn er din krops “restart” knap - din krop og hjerne får fornyet energi, kommer sig over sygdom og skader. Faktisk udfører din krop størstedelen af sit restitutionsarbejde i løbet af natten, hvor du sover. Hvilket er vigtigt, da det er her, at kroppen omdanner og opbygger nye celler.
God søvn bidrager ikke kun til at holde dig sund, rask og giver energi. Det hjælper også med at lagre alle dine indtryk i din hukommelse, så du har fornyet mental energi til at gå næste dags udfordringer i møde. Og dermed er søvn lige så vigtigt, som hvad du spiser og hvordan du ellers plejer din krop.
Og for lige at understrege det: kan du huske, hvordan du havde det sidst du fravalgte at sove? Hovedpine, træthed, irritabelt humør, lettere til vrede, trang til mere sukker, og generelt bare ingen energi eller lyst til at udrette noget? Det er hvad søvnmangel gør ved kroppen, og hver gang du “vælger” for lidt søvn, tilvælger du potentielt en dag, hvor man bare er uoverlagt.
Det er derfor aldrig en dum ide eller spild af tid at prioritere søvn, og særligt at prioritere god søvn. Du bruger allerede omkring en tredjedel af dit liv på at sove, så hvorfor ikke gøre det til noget du ser frem til: opbyg nogle gode aftenrutiner med te, indret dit soveværelse med en god madras og lækkert sengetøj, og forkæl dig selv med et varmt bad eller lignende inden du går i seng. Det kan være lige det, der skal til for at give dig selv de bedste forudsætninger i kampen mod søvnløshed.
Søvnproblemer kan være et symptom på underliggende problemer
Netop fordi søvn er så vigtigt for din krop, kan dårlig søvn eller søvnproblemer være tegn på, at din krop prøver at sige noget til dig. Der kan være mange årsager til søvnløshed, og selvom det er vigtigt, at du lytter til din krop, så behøver du ikke at være bekymret eller bange med det samme.
Dårlig søvn kan være og er oftests forårsaget af, at du har indtaget koffein for sent på dagen, eller at du har får travlt i hverdagene, således din hjerne ikke kan slappe af - begge to er noget du forholdsvist let kan håndtere, og som du ikke behøver at frygte.
Søvnløshed eller dårlig søvn kan dog også være et symptom på andre mere alvorlige lidelser, herunder stress, depression eller angst. Her er det vigtigt, at du lytter til din krop og sind og får hjælp til at håndtere disse problemer. Men uden søvn duer helten ikke - så prøv de gode råd, som vi har givet dig her i artiklen, da det kan være et vigtigt skridt på vejen til en bedre søvnkvalitet.
Ofte stillede spørgsmål om søvnløshed
Hvad er søvnløshed?
Søvnløshed er ganske normalt at opleve, af og til - det er ofte kendetegnet ved problemer med at falde i søvn, problemer med at sove hele natten eller at vågne utroligt tidligt, og vil altid betyde, at du føler dig træt dagen efter.
Kan dårlig søvn afsløre sygdom?
Ja, dårlig søvn eller søvnproblemer kan være symptomer på en underliggende sygdom eller lidelse. Derudover øger langvarige søvnproblemer risikoen for stress, overvægt, type-2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og i værste fald for tidlig død. Så hvis du oplever vedvarende dårlig søvn bør du søge læge.
Hvorfor kan jeg ikke sove, selvom jeg er træt?
Der kan være mange årsager til, at du ikke kan sove, selvom du er træt. Blandt de hyppigste er indtag af koffein, som ikke har aftaget sin virkning, eller at din hjerne har været overstimuleret i løbet af dagen og dermed ikke kan falde til ro. Stress, angst, depression eller overtænkning er alle hyppige årsager til, at man ikke kan sove selvom man er træt - de er ikke farlige, men du bør søge hjælp til at håndtere dem.
Hvad skal man gøre, hvis man ikke kan sove?
Først og fremmest bør du sørge for at have gode søvnrutiner, såsom faste søvnrytmer og ingen skærmtid den sidste time før du går i seng. Hvis du oplever søvnproblemer på trods af gode søvnrutiner, kan du prøve naturmedicin mod søvnløshed eller afspændingsteknikker til at fremme søvn.