Er du træt af de mørke, lange vintermåneder med korte dage og lav energi? Den 30. marts skifter vi til sommertid, hvilket betyder længere dage og mere dagslys, der varer frem til den 26. oktober. Selvom det er dejligt at få mere lys om dagen, kan overgangen til sommertid påvirke både din søvnrytme og dit generelle velvære – især for børn og ældre.
En time mindre søvn lyder måske ikke meget, men hvad gør det egentlig ved kroppen? I denne artikel dykker vi ned i, hvordan overgangen til sommertid den 30. marts kan påvirke både din søvn og dit helbred, samt hvad du kan gøre for at minimere de negative virkninger.
Hvad er sommertid?
Sommertid blev oprindeligt indført for at spare energi ved at udnytte de lyse timer om dagen. Idéen stammer fra 1784, hvor Benjamin Franklin, som en joke, foreslog at flytte uret for at spare på stearinlysene. Selvom det startede som en humoristisk ide, blev den først taget alvorligt omkring 1910, og i 1916 indførte Østrig og Tyskland sommertid for at spare på olie under 1. verdenskrig. Danmark fulgte trop samme år, og sommertiden blev fastlagt i Danmark i 1980. I 1996 blev sommertiden ens for alle EU-lande.
Vintertid er den officielle tid, der følger den tidszone, Danmark ligger i. Alligevel skifter vi til sommertid i 2025 natten til søndag den 30. marts, hvor uret stilles automatisk en time frem fra kl. 02:00 til kl. 03:00. Det betyder, at vi mister en times søvn, men samtidig får vi længere lyse aftener.
Det ekstra dagslys kan dog forstyrre kroppens døgnrytme og gøre det sværere at falde i søvn, mens de mørkere morgener kan gøre det sværere at vågne. Læs videre for at finde ud af, hvordan sommertid påvirker din søvnrytme og hvad du kan gøre for at tilpasse dig overgangen.
Hvordan påvirker sommertid din søvnrytme?
Når vi går over til sommertid, får vi mere lys om aftenen – men det kan gøre det sværere at falde i søvn. Det ekstra lys forstyrrer kroppens naturlige døgnrytme, da vi er vant til at begynde at falde til ro, når mørket falder på. Samtidig bliver morgenerne mørkere, og det kan gøre det sværere at komme op, især hvis din krop stadig er tilpasset vintertidens rytme.
I de første dage efter skiftet kan det føles som om din søvnrytme er ude af balance. Det kan føre til træthed, og du kan have sværere ved at falde i søvn, da det ekstra lys hæmmer produktionen af melatonin, som er det hormon, der hjælper os med at falde til ro. Selv en times mindre søvn kan påvirke energiniveauet og koncentrationen, og det kan tage et par dage, før kroppen tilpasser sig den nye rytme.
Hvordan påvirker sommertid vores helbred?
Tilhængere af sommertid har i flere årtier argumenteret for, at det – energibesparelser eller ej – fremmer en mere aktiv livsstil, hvilket kan styrke både vores fysiske og mentale sundhed. De længere lyse aftener giver os flere muligheder for udendørs aktiviteter og motion, som generelt er godt for helbredet.
Men der er også negative sider ved sommertid:
- Søvnmangel og træthed: Den ekstra time kan forstyrre vores søvnrytme, hvilket ofte fører til træthed, koncentrationsbesvær og øget stress.
- Øget risiko for helbredsproblemer: Forskning viser, at skiftet til sommertid er forbundet med en stigning i hjertetilfælde, især i dagene efter ændringen. Et studie fra Michigan University viste, at risikoen for blodpropper stiger med 24% lige efter skiftet.
I starten kan det tage tid for kroppen at tilpasse sig den nye rytme, og mange oplever derfor lavere energiniveau og humørsvingninger. Men når vi først er vant til det, kan de længere lyse aftener faktisk forbedre humøret og give os mere energi.
Børn og ældre: Hvorfor de er særligt sårbare?
Selvom sommertid kan være en fordel for mange, kan både børn og ældre opleve særlige udfordringer i overgangen. For børn betyder det, at de ofte skal op tidligt for at tage i skole, og det sker nogle gange, mens det stadig er mørkt udenfor. Det ekstra lys om aftenen kan forstyrre kroppens naturlige produktion af melatonin – som er det hormon, der hjælper os med at blive trætte og falde i søvn. Når melatoninproduktionen hæmmes, kan det føre til dårligere søvn og mindre søvn, hvilket kan påvirke børns energi og koncentration.
Teenagere er særligt sårbare, fordi deres kroppe allerede udskiller melatonin senere om aftenen på grund af puberteten. Når aftenlyset bliver længere, kan det gøre det endnu sværere for dem at falde i søvn. Dette kan føre til kronisk søvnunderskud, som påvirker både deres humør og koncentration i hverdagen.
For ældre er det generelt sværere at tilpasse sig ændringer i søvnrytmen. Deres kroppe reagerer langsommere på døgnrytmeændringer, og skiftet til sommertid kan forværre eksisterende sundhedsproblemer som hjertekarsygdomme og diabetes.
Hvordan kan man forberede sig på overgangen til sommertid?
Vores biologiske ur påvirkes stærkt af lys og regelmæssige søvnvaner. En gradvis tilpasning til sommertiden kan gøre overgangen lettere. Her er fem tips, der kan hjælpe med at mindske søvnforstyrrelser:
1. Gradvis tilpasning
Begynd at justere din søvntid et par dage før sommertid. Mange søvnforskere anbefaler at gå i seng og stå op 15-30 minutter tidligere de sidste 3-4 dage før skiftet. Det hjælper din krop med at tilpasse sig de ændrede lysforhold, så du undgår følelsen af jetlag.
2. Få dagslys
Lys er den vigtigste faktor, der styrer vores indre ur. Sørg for at få masser af naturligt lys, især om morgenen. Gå en tur i solen både lørdag og søndag, så din krop får et signal om, at det er tid til at vågne, og tilpasse sig den nye døgnrytme.
3. Optimer dit søvnmiljø
Undgå skærme og kraftigt lys, mindst en halv time før sengetid, da blåt lys fra telefoner og computere kan hæmme produktionen af melatonin, søvnhormonet. Hold et stabilt søvnmønster, undgå koffein efter kl. 16, og skab et roligt, mørkt soveværelse for at fremme en god nats søvn.
4. Dyrk motion
At være fysisk aktiv, især i weekenden, kan hjælpe med at regulere din søvn og tilpasse din krop til sommertiden. Motion fremmer produktionen af søvnhormonet melatonin og stabiliserer din indre rytme, hvilket gør det lettere at falde i søvn om aftenen og vågne op frisk om morgenen.
5. Behold en fast søvnrutine
Hold en regelmæssig sengetid og opvågningstid – også i weekenden. En stabil søvnrutine kan hjælpe din krop med at justere sig hurtigt til den nye tidsplan og reducere træthed i dagene efter skiftet.
Få det bedste ud af sommertiden
Selvom overgangen til sommertid kan være udfordrende for vores søvn og helbred, er der måder at forberede sig på, og minimere de negative virkninger. Ved at tilpasse din søvnrytme gradvist, få masser af dagslys, og skabe de rette søvnforhold, kan du lette overgangen og hjælpe din krop med at tilpasse sig de nye tidsforhold. Husk, at både børn og ældre kan være ekstra sårbare, så det er især vigtigt at tage ekstra hensyn i disse grupper. Når kroppen først har vænnet sig til skiftet, vil du kunne nyde godt af de længere lyse aftener og den energi, de bringer. Sørg for at tage små skridt mod at tilpasse dig, og du vil hurtigt bemærke de positive effekter på både din søvn og dit velvære.