Ny forskning: Årsagen til migræne er muligvis fundet

Mange migræneramte kender deres triggere – altså de faktorer, der kan udløse et anfald. Og selvom de kan variere fra person til person, inkluderer typiske triggere stress, hormonelle forandringer, søvnmangel, skifte i vejr, hård fysisk aktivitet, mangel på mad, for meget koffein eller stærke sanseindtryk som lys, lyde og dufte.

Men selvom disse faktorer kan udløse et anfald, har forskerne ikke kendt til den bagvedliggende årsag til migræne – indtil nu.

For et nyt videnskabeligt gennembrud tyder nemlig på, at en 2000 år gammel teori muligvis kan være korrekt: At migræne skyldes en form for betændelsesvæske, der spredes i hjernen. Man har indtil nu betragtet denne teori som forældet, men moderne forskning peger nu på, at betændelsesstoffer i hjernevæsken muligvis er centralt til at forstå, hvorfor man får migræne.

Forskerne udførte et klinisk forsøg med mus, hvor de undersøgte, hvordan smerteførende nerver reagerede under et migræneanfald. Her fandt de frem til, at musenes hjernevæske i løbet af fase to af migrænen blev fyldt med betændelsesstoffer, som flød til nerverne og forværrede hovedpinen.

Men der var et problem: I teorien burde disse stoffer ikke kunne nå de smerteførende nerver, da hjernen er omgivet af en beskyttende membran, der forhindrer uønskede stoffer i at slippe igennem.

Forskerne opdagede dog noget bemærkelsesværdigt: De fandt et hidtil ukendt hul i hjernens beskyttende lag, som muligvis gør, at betændelsesstofferne kan sive ud og give dig migræneanfald. Denne opdagelse er banebrydende, fordi det kan forklare, hvorfor migræne opstår – og måske give nye muligheder for behandling.

Hvis du lider af migræne, giver denne forskning forhåbentlig både mere afklaring og fornyet håb. Forskerne har nemlig udviklet et værktøj til at identificere de stoffer i hjernevæsken, der kan udløse migræne hos mus. De håber nu at kunne videreudvikle dette til mennesker, så det kan føre til nye, mere effektive behandlingsmetoder.

Det betyder, at vi i fremtiden måske vil kunne målrette behandlingen meget bedre – ikke kun ved at dæmpe smerterne, men også ved at forebygge selve anfaldet.

Hvis du ofte oplever tilbagevendende og intense hovedpineanfald, kan det være migræne. Migræne består af fire faser, som kan give en indikation af, hvor du befinder dig i forløbet:

1. Prodrome (forvarsel) – Denne fase starter op til et døgn før selve hovedpinen. Symptomer kan være træthed, humørsvingninger, øget tørst, kvalme og koncentrationsbesvær.
2. Aura – Kort før hovedpinen kan du opleve synsforstyrrelser, prikken i huden, svækket muskelkraft eller problemer med at tale. Denne fase varer typisk mellem 5 og 60 minutter.
3. Hovedpinefasen – Selve migrænehovedpinen er ofte dunkende og pulserende og rammer typisk den ene side af hovedet. Den varer mellem fire timer og flere dage og kan forværres af lys, lyde og lugte. Kvalme og opkast er også almindelige symptomer.
4. Postdrome (efterfasen) – Efter hovedpinen kan du føle dig udmattet, svimmel og ukoncentreret i op til 48 timer – lidt som tømmermænd, men uden festen forinden.

Migræne er en kompleks neurologisk tilstand, der kan vare i dagevis og have alvorlige konsekvenser for livskvaliteten. For nogle betyder det, at de ofte må melde sig syge, undgå sociale aktiviteter eller planlægge deres liv omkring, hvornår de får næste migræneanfald.

Den nye forskning giver håb om, at vi i fremtiden bedre kan forstå, hvad der sker i hjernen under et migræneanfald – og vigtigst af alt, hvordan vi kan behandle det mere effektivt.

For de 500.000 danskere, der lever med migræne, er dette et gennembrud, der måske kan bringe os tættere på en dag, hvor migræne ikke længere behøver at være en livslang lidelse.